Legevenlige børnemøbler fra Superspace
Designerduoen Stine Mogensen og Sarah Müllertz, der står bag navnet Superspace, har på bare et år sat en produktion af voksen- og børnemøbler i gang. I øjeblikket udstilles deres legevenlige børnemøbler på en designudstilling i Paris – senere på en 200 m2 stor børnelounge på en kunstmesse – også i Paris.
Ideen bag Superspace var ønsket om at skabe børnemøbler, der ikke var kønsopdelte, og som samtidig havde nogle af de klassiske arkitektdyder, som mange voksenmøbler besidder.
I forbindelse med det nyeste møbeldesign fra Superspace - ”Honey Cubes” - var udgangspunktet at producere møbler til både børn og voksne. Forstået på den måde, at de voksne skulle kunne holde ud at se på møblerne samtidig med børnene syntes, de var sjove at lege i.
Udover møbler har designduoen også skabt trælegetøjet ”In a box”, der i næste måned lanceres i USA:
Kilde: Berlingske Business