23948sdkhjf

Tysk møbelindustri sælger mere

Møbelproducenterne i Tyskland kan glæde sig over stigende afsætning. Samlet set er salget steget med mere end 4 % i årets første syv måneder, og særligt kontormøbelindustrien er gået markant frem.
Trods international afmatning og finanskrise kan den tyske møbelindustri glæde sig over et godt sommersalg. Det oplyser statistikafdelingen under German Furniture Industry (VDM).

Den samlede vækst blev på 4,3 % i årets første syv måneder i forhold til samme periode sidste år.

Højdespringeren er kontormøbelindustrien, der tegner sig for en vækst på næsten 18 % i forhold til 2007. Næsthøjest ligger de såkaldt "andre siddemøbler" med +17 %, mens køkkenproducenterne kan notere en stigning på knap 7%.

Polstermøbler med negativ udvikling
Til gengæld har producenter af polstermøbler måttet konstatere, at udviklingen i indeværende år har været udpræget negativ. Således har virksomhederne her samlet set oplevet en negativ vækst på godt 7 % i perioden januar til juli.

Kilde: EUWID

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067