23948sdkhjf

Møbelfabrik har store vækstplaner

Stouby A/S lader finanskrise være finanskrise. Ny offensiv markedsstrategi skal øge eksporten med 60 % over de næste to år.
Stouby A/S - der er blandt landets ældste møbelproducenter - satser offensivt i bestræbelserne på at vende en periode med røde tal på bundlinjen.

Løsning-virksomheden har godt fat i markederne i Norge og Holland, men nu skal dørene åbnes til resten af Europa:

- Målet er at vokse med 60 % alene på eksportmarkederne de næste to år. Det mål forventer vi at nå blandt andet ved at etablere agenturer i endnu flere europæiske lande. Holland og Norge har traditionelt været de største markeder for Stouby, men vi forventer os meget af de agenturer, som vi for nylig har åbnet i Finland og England, siger salgsdirektør Lars Hovgaard til Børsen.

Han oplyser endvidere, at Stouby arbejder på at komme ind på det tyske marked, hvor det især er den vestlige del af landet, der er i fokus.

Potential i det danske kontraktmarked
I Danmark ser Stouby samtidig udviklingsmuligheder i kontraktmarkedet. Det er et område, som tidligere ikke har spillet den store rolle hos virksomheden, og derfor er der her et pænt vækstpotentiale:

- Her vil vi især satse på arkitekter, der tør tænke anderledes og ikke er så traditionsbundne i deres valg af møbler, når det kommer til indretningen af et nye byggeri, forklarer Lars Hovgaard.

Overskud i 2009
Stoubys 2006/07-regnskab gav et minus på 1,2 mio. kroner før skat, og også i år venter man underskud. Med den nye strategi skal det imidlertid være slut med de røde tal, og ifølge salgsdirektøren er der således forventninger om et positivt resultat for 2008/09.

Stouby oplyser ikke sin årsomsætning i regnskaberne, men ifølge Børsen ligger den mellem 25 og 30 mio. kroner.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077