23948sdkhjf

Ugens Grin – hvem tør nu kalde sig supersælger??

Få en god start på weekenden med ugens skæve indslag fra redaktionen på Wood Supply…
En ung mand fra Texas kom ind i Los Angeles' største varehus og søgte en stilling som sælger:
- Er det noget du har prøvet før? spurgte personalechefen.
- Ork ja, i Texas var jeg supersælger.
- Ok, du starter i morgen tidlig, og jeg kommer ned til dig ved fyraftens tid, for at høre hvordan din dag er gået.

Næste dag ved lukketid kom personalechefen ned og spurgte:
- Nå, hvor mange ekspeditioner har du så haft i dag?
- Jeg har haft én ekspedition.
- Det var ikke mange, vore ekspedienter har gerne 20 til 30 ekspeditioner om dagen. Hvor meget har du så solgt for?

Dertil svarede den unge mand:
- 429.311 dollars.
- Jamen, hvad har du dog solgt, siden det kan blive så stort et beløb?, spurgte personalechefen forbløffet.

- Joh, først så solgte jeg kunden en lille fiskekrog og bagefter solgte jeg ham en stor fiskekrog. Så solgte jeg ham en tohånds kulfiberstang med hjul og line. Så spurgte jeg ham, hvor han ville fiske, og da han sagde, at han ville ud på havet, så solgte jeg ham en speedbåd med to 180 hestes motorer, men han mente ikke at hans Honda Civic kunne trække denne båd, så vi gik over i automobil-afdelingen, hvor jeg solgte ham en Mercedes 4-hjulstrækker.

Personalechefen råbte begejstret:
- Vil det sige, at en mand kom ind for at købe fiskekroge, og så solgte du ham både bil og båd?
- Nej sådan var det ikke - han kom ind for at købe hygiejnebind til sin kone, og så sagde jeg til ham, at når weekenden alligevel var ødelagt, så kunne han lige så godt tage ud og fiske!

Denne uges bidrag er indsendt af: Michael Hansen, Group Sales Manager, J.J. Stål Group

Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
Wood Supply opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.

Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i fredagens nyhedsbrev sammen med dit navn og et link til din virksomhed.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062