Ikea-leverandør går konkurs
Svenske ACB Laminat, der producerer spånplademøbler for Ikea, er gået konkurs. 117 ansatte står nu uden arbejde.
ACB har siden januar været under rekonstruktion, men blandt andet stigende priser på råvarer har gjort det umuligt at fortsætte:
- Vi har reduceret omkostningerne med næsten 700 mio. kroner ( svenske, red. ), men det har ikke været nok, konstaterer ACB Laminats Hans Edervall.
Konkursen rammer i alt 117 ansatte ved ACB’s fabrikker i Brunflo og Skanderåsen.
Kilde: Woodnet.se