23948sdkhjf

Underleverandør går konkurs

Bema Group, der udfører lakeringsopgaver i blandt andet træ- og møbelindustrien, har indgivet konkursbegæring. De fleste medarbejdere fortsætter hos en konkurrent.
Efter længere tids kamp har midtjyske Bema Group nu erkendt, at der ikke er økonomi til at drive forretningen videre:

- Vi har virkelig kæmpet for det og gået langt for at finde nye projektopgaver. Det er også i vid udstrækning lykkedes i Københavnsområdet, hvor vi har været med på lakering af inventar i blandt andet en mængde byggeprojekter. Men det er desværre ikke nok, siger direktør Ole B. Olesen til Herning Folkeblad.

Medarbejdere fortsætter hos konkurrent
Bema Group har undervejs i forløbet arbejdet med flere scenarier; herunder en fusion med konkurrenten Boki. Det lykkedes ikke, men Boki er alligevel kommet til at spille en central rolle i forbindelse med afviklingen.

De 14 medarbejdere hos Bema er nemlig blevet tilbudt at fortsætte hos konkurrenten, og det har de fleste valgt at takke ja til:

- Efter det stod klart, hvordan det her ville ende, har det været min mission at redde medarbejdere i videst muligt omfang. Derfor er det en utrolig stor glæde, at jeg efter konkursen kunne tilbyde dem videre ansættelse hos Boki, lyder det fra Ole B. Olesen.

Direktøren selv fortsætter hos møbelforretningen At-bo-reolen Herning, som han netop har åbnet i partnerskab med Lars Henriksen.

Kilde: Herning Folkeblad

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093