23948sdkhjf

Nu stiger møbelhandlen igen

Detailomsætningen af danske møbler voksede i årets første seks måneder med 4,4 %. Møbeleksporten har også udviklet sig positivt.
Efter et par hårde år kan den danske møbelhandel nu igen glæde sig over positive vækstrater.

Detailsalget er steget med 4,4 % i første halvår 2010, mens møbeleksporten er gået frem med 1 %.

Ifølge dagbladet Børsen er det især eksporten til Norge, der er i fremgang. Således har den danske møbelsektor afsat møbler til Norge for 1.074 mio. kroner i perioden, hvilket er en stigning på 6 % sammenlignet med i fjor.

Og da salget til Tyskland samtidig er faldet med 11 % til 1.038 mio. kroner, er Norge nu det største danske eksportmarked for møbler.

Ud over Norge er der også positive væksttal i Frankrig, Holland samt USA, og totalt har Danmark eksporteret møbler for 5,7 mia. kroner i første halvår 2010. Ifølge Børsen er det især salget af discountmøbler, der vokser i udlandet.

- Det er første gang i 2½ år, at den danske møbeleksport viser positiv vækst, siger adm. direktør Keld Korsager fra Møbel+Interiør Brancheforeningen til avisen.

Keld Korsager forventer, at det i hele vil lykkes at realisere en vækst i møbeleksporten på 2-3 %.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063