23948sdkhjf

Træ- og møbelindustrien samles i fælles forening

Træets Arbejdsgivere i DI og Møbel + Interiør Brancheforeningen har slået sig sammen i en forening med navnet Træ- og Møbelindustrien.
De senere års konsolidering i træ- og møbelvirksomhederne fører nu også til en konsolidering i organisationsverdenen.

Generalforsamlinger i begge foreninger har godkendt sammenlægningen og tidligere i dag blev der holdt stiftende generalforsamling i den nye forening Træ- og Møbelindustrien. Den nye forening samler services og erhvervspolitiske interesser fra begge foreninger og vil især fokusere på udvikling af branchens afsætning.

Den nye bestyrelse er sammensat med medlemmer fra begge de to stiftende foreninger med Henrik Thorlacius-Ussing (adm. direktør Aktieselskabet Rold Skov Savværk) som formand, og Nils Knudsen (adm. direktør Magnus Olesen A/S) som næstformand.

Branchens erhvervspolitiske stemme
Træ- og Møbelindustrien repræsenterer ca. 400 medlemsvirksomheder i hele branchens værdikæde: Savværker, møbel-producenter, håndværksprægede virksomheder, industrielle virksomheder og B2B handelsvirksomheder. Træ- og Møbelindustrien bliver branchens erhvervspolitiske stemme i Danmark, og samtidig fastholdes og udvikles ydelser og services fra de to stiftende foreninger.

-Vi får nu et langt bedre grundlag for at levere både service og politisk interessevaretagelse for vores medlemsvirksomheder i træ- og møbelindustrien, og vi får nye afsætningsydelser til gavn for vores medlemmer og branchen, siger Henrik Thorlacius-Ussing, formand for Træ- og Møbelindustrien.

Næstformanden Nils Knudsen ser med tilfredshed på sammenlægningen, der skal styrke møbelbranchen ovenpå 10 svære år, hvor den samlede beskæftigelse er faldet med næsten 60 procent.

-Vi skal fastholde og udvikle de services, der tidligere har ligget i to foreninger. Samtidig bliver den nye forening en slagkraftig spiller på den erhvervspolitiske scene, det har stor betydning for virksomhedernes rammevilkår, siger Nils Knudsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.509