23948sdkhjf

Carl Hansen & Søn fortsætter opkøbene

Den fynske møbelfabrik har overtaget snedkervirksomheden Niels Roth Andersen. Dermed videreføres strategien om at samle danske møbelklassikere under samme tag.
Med virkning fra den 1. juli 2013 indgår snedkervirksomheden Niels Roth Andersen som 100 procent ejet datterselskab i koncernen Carl Hansen & Søn.

Opkøbet er Carl Hansen & Søns tredje siden slutningen af 2011. Den fynske møbelfabrik har de seneste år desuden udvidet sine aktiviteter med Rud. Rasmussens Snedkerier og P.J. Furniture.

Med erhvervelsen af Niels Roth Andersen sikrer Carl Hansen & Søn sig eneretten til en række klassiske danske møbler fra 1950-60’erne, som i dag ikke er særlig kendte uden for fag- og feinschmeckerkredse. Blandt disse er Metropolitan-stolen, der er tegnet af Ejnar Larsen og Aksel Bender Madsen i 1949. Stolen bliver ved sjældne lejligheder solgt på auktioner og altid til meget høje priser.

- Ved at kombinere Niels Roth Andersens unikke – men internationalt uprøvede – design med vores markedsføringsplatform og internationale distributionsnetværk, vil vi kunne bringe disse elegante møbler ud til hele verden. En verden der ellers ville blive snydt for denne mulighed. Samtidig udvikler vi vores vision om at samle danske møbelklassikere under ét tag og markedsføre dem internationalt. Metropolitan stolen har et oplagt internationalt potentiale og supplerer Carl Hansen & Søns sortiment på fornemmeste vis, så det er klart, at vi forventer os meget af denne udvidelse af vores portefølje, siger Knud Erik Hansen, direktør i Carl Hansen & Søn.

Carl Hansen & Søn har netop offentliggjort sit 2012-regnskab, som viser fremgang i omsætning og indtjening for tredje år i træk. Læs mere i morgendagens udgave af Wood Supply.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109