23948sdkhjf

Ny Ilva-direktør ser frem til én bestemt ting i sit kommende job

Fem år i Bolia og siden et enkelt år hos Gastrolux veksles om ikke så længe til en direktørpost i Ilva. 

Det er kendsgerningen for Kim Møller Mønster, der over for Finans erklærer, at han rigtig godt kan lide "dynamikken i retail". 

Ilva

  • Ilva blev stiftet i 1961 i Vanløse.
  • I første omgang hed møbelhuset J.L. Møbler efter stifteren Jørgen Lunde.
  • Men i 1977 skiftede man navn til det nuværende Ilva. 
  • I 2013 overtages forretningen af Lars Larsen Group. 
  • I dag tæller Ilva 42 bolighuse i Danmark og fire i Sverige. 
  • Adm. direktør er pr. 1. april 2024 Kim Møller Mønster

Kilde: Ilva

- Derfor har jeg villet arbejde med netop købmandskab og gerne i familieejede virksomheder. Den type virksomheder har ofte en langsigtet, strategisk tilgang til tingene, siger han til mediet. 

Administrerende direktør i Lars Larsen Group, Jan Bøgh, har tidligere slået fast, at den nye Ilva-direktør skal "skabe stærkere synergier på tværs af Ilvas fysiske butikker og boligkædens webshop". 

- Jeg har fuld tiltro til, at vi har fundet den helt rigtige person til at lede udviklingen af Ilva generelt og styrke brandet i butikkerne og på webshoppen, sagde han i forbindelse med præsentationen af Kim Møller Mønster som ny Ilva-direktør tidligere på året. 

Kim Møller Mønster overtager dirigentstokken fra Martin Hallund, der blev afskediget fra sin stilling efter en betinget fængselsdom i september sidste år.  

Ilva kom ud af det seneste regnskabsår med et minus på både driftsresultatet og bundlinjen. 

Det kom desuden på baggrund af en omsætning, der svandt ind med mere end 300 millioner kroner - eller med omtrent 20 procent i forhold til året før. 

ILVA A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1383,4 1723,6 1684,5
Bruttofortjeneste 253,0 397,6 376,3
Resultat af primær drift -27,6 91,2 95,1
Resultat før skat -30,0 87,5 102,2
Årets resultat -28,6 65,8 87,9
Balancestatus 471,7 507,1 542,4
Egenkapital 172,0 199,9 194,1
Antal ansatte 537 555 531
Kilde: CVR

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078