23948sdkhjf

Se video: Tyve gik direkte efter møbelfabriks særlige stole

Bondes Møbelfabrik havde i sidste uge indbrud, som bar præg af bestillingsarbejde

Fredag aften gik alarmen hos Bondes Møbelfabrik i Kalundborg. Men inden nogen kunne nå at reagere, var det for sent.

Indbrudstyvene slap nemlig væk med 15 syverstole af Arne Jacobsen i cognac-læder, som blev båret ud af personalestuen på møbelfabrikken. Det tog ganske få minutter.

Men det var en række specielle stole, som næppe har den store videresalgsværdi. Det fortæller Jimmy Bonde, som driver Bondes Møbelfabrik.

- Det ligner bestillingsarbejde. Men jeg tror ikke, at de var klar over, at stolene var brændemærket med vores logo, lyder det fra ham.

- Der var nogle dyre lamper og højtalere, som de ikke tog med. De brød døren op og gik stille og rolig ind og tog stolene, inden de kørte deres vej. Vi har været på adressen siden 1995, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg er rystet og frygter, at de kommer igen, siger Jimmy Bonde.

Han får derfor bestilt yderligere indbrudssikring af møbelfabrikken, så lignende ikke sker igen. I mellemtiden arbejder politiet på at komme til bunds i sagen, hvor der er masser at kigge ind i.

- En af vores naboer kørte lige bag bilen, men tænkte ikke over det. Vi har også fået nogle henvendelser fra nogen, som har set bilen tidligere. De har videregivet noget af nummerpladen på varebilen til politiet. Men jeg tænker, at stolene er ude af landet nu, siger møbelfabrikanten.

Nyprisen på syverstolene er omkring 7.000 kroner, og dermed blev der stjålet for mere end 100.000 kroner ved indbruddet.

Bondes Møbelfabrik har lagt en video af indbruddet op på Facebook. Den kan ses her: 

Indbrud hos Bondes Møbelfabrik

Se nøgletal for:
Læs mere om: indbrud møbelfabrik
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.493