Den 1. august åbnede møbeludstillingen Images of Danish Furniture i foyeren i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
34 danske møbelproducenter er med på udstillingen, der er kurateret af trendspecialist Anne Lise Kjær fra Kjaer Global i London. Stort set alle genrer inden for dansk møbelproduktion er repræsenteret på udstillingen.
Et formål med ”Images of Danish Furniture” er at vise, at dansk møbelindustri er et mangfoldigt erhverv, som hele tiden fornyr sig gennem design og produktudvikling. Derfor er det udelukkende møbler, der er i kommerciel produktion her i 2014, som indgår i udstillingen.