23948sdkhjf

International succes til dansk designfirma

Den danske producent af arkitekttegnede polstermøbler, ZERO 4 ApS har i den forløbne måned opnået betydelig international anerkendelse for sin produkter.
I konkurrence med 2.770 andre produkter er ZERO4 blevet tildelt den prestigefyldte IF Product Design Award 2008 for sin serie af organiske ventemøbler ”Plasma”. IF-award er en af verdens ældste og mest anerkendte designpriser, som hvert år af en international jury tildeles produkter indenfor forskellige kategorier af produktdesign. Eksempelvis er Apple’s IPOD og BMW’s model 6 tidligere prismodtagere.

Plasma har fået IF Product Design Award i kategorien ”Public design”. Juryformanden for IF udtaler:

- This year the authentic products had a clear edge. Neither fusion, nor retro, nor imitations: Only those who recognize the simplicity and straightforwardness of products can be successful in the long run and make an impact on the new modernity.

”Plasma” er tegnet af busk+hertzog og blev præsenteret for første gang i maj 2007 på Design Prima i London.

Men også fra anden side har ”Plasma” høstet international anerkendelse. En af verdens største lufthavne Heathrow, London har netop afgivet ordre på ”Plasma”, til anvendelse i den nye Terminal 5, der tages i brug i marts 2008. Terminal 5, er tegnet af den anerkendte tegnestue Richard Rogers, og er Englands største byggeprojekt, og forventes at håndtere mere end 30 millioner passagerer om året.

ZERO 4 skal udover ”Plasma” også levere et antal ”True Love” loungestole til Terminal 5. Projektet er vundet i skarp konkurrence med bl.a. nogle af Italiens førende producenter af designermøbler.

ZERO 4 har mere end fordoblet sin omsætning i 2007 og har forventning om fortsat stor vækst i 2008. I 2007 har ZERO 4 bl.a. leveret møbler til Nordea’s nye hovedkvarter i Stockholm, Ebay’s hovedkvarter i London, Folketingets presseloge, Richard Branson-selskabet Virgin Active, Vattenfalls nye hovedkvarter i Stockholm, TV 2 og TV 3.

Kilde: ZERO 4 ApS

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.486