23948sdkhjf

Colosseum redsignet i træ

Finske Metsä Wood går nye veje for at vise kvaliteterne i at anvende nordisk træ som byggemateriale.
Hvis stål og beton kan klare det, så kan træ også, mener man hos Metsä Wood.

Den finske trævarefabrikant har lanceret et nyt ”Plan B”-koncept, der udforsker muligheden for at opføre kendte bygningsværker i træ.

Budskabet er, at når træ bliver anvendt korrekt i byggerier, kan der spares både penge, tid og naturressourcer.

- Vi siger ikke, at alt skal bygges af træ, men byggebranchen har brug for en plan b. Træ bør betragtes som et seriøst alternativ i alt fra store konstruktioner til arbejdet med interiør, siger Esa Kaikkonen, Executive Vice President hos Metsä Wood.

Enorm bygning
Som led i projektet har Metsä Wood indledt samarbejde med en række arkitekter og konstruktører for i detaljer at undersøge, hvordan træ kan erstatte andre byggematerialer og formes efter samme geometriske former – også når det drejer sig om mere komplekse konstruktioner med eksempelvis brede spændvidder eller bærende konstruktioner.

De deltagende arkitekter har sammen med Metsä Wood valgt den historiske og komplekse Colosseum-konstruktion som den første bygning i projektet. Den første trækonstruktion i projektet bliver planlagt af den finske arkitekt Antti Laiho fra Helin & co Architects med hjælp fra Metsä Woods ingeniører.

- Med en størrelse på 190 meter på den ene led og 158 meter på den anden er Colosseum en enorm bygning – næsten tre gange større end en gennemsnitlig sportsarena. I starten troede jeg ikke på, at en sådan konstruktion ville være mulig at opføre i virkeligheden. Men som projektet skred frem, skiftede jeg mening. Det er ikke kun muligt – det er faktisk også lettere, fortæller arkitekten Antti Laiho.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094