Flügger vokser uden for Danmark
I det seneste halvår er Flüggers omsætning steget på markeder uden for Danmark.
Den positive fremgang er i begge lande primært drevet af tilskudsordninger, som er indført med henblik på at reducere sort arbejde i boligsektoren.
Også i lande som Polen og Kina har koncernen haft en markant fremgang på 43 pct. i sommermånederne og en omsætningsfremgang på 53 pct. i efteråret.
I Danmark er omsætningen uændret i forhold til samme periode året før og samlet set endte koncernens nettoomsætning på 1,4 mia. kr.
Reduceret resultat
Halvårets primære driftsresultat EBIT androg 117,1 mio. kr. kontra 130,0 mio. kr. i samme periode sidste år.
Den reducerede driftsindtjening var forventet, fordi koncernen efter en periode med vigende efterspørgsel og omkostningsreduktioner besluttede at investere kraftigt i markedsføring og udvidelser af butiksnettet.
Koncernens resultat før skat androg herefter 120,7 mio. kr. kontra 145,3 mio. kr. sidste år.
Ultimo halvåret androg egenkapitalen 822,8 mio. kr. og balancen 1.121,7 mio. kr. svarende til en soliditetsgrad på 73,4 pct.
Handel med WashTec afsluttet
Flügger har efter regnskabets afslutning afsluttet forhandlingerne med WashTec AG, verdens førende leverandør af bilvaskehaller.
Aftalen indebærer, at Flügger modtager ca. 14,9 mio. kr. successivt over de næste tre år. Da koncernen samtidig mister indtægten ved salg af bilkemiprodukter fremover, forventes den økonomiske effekt at være minimal.