23948sdkhjf

Hotel d'Angleterre sælger ud af sit indbo

Hotel d'Angleterre er under ombygning og i den forbindelse sælger hotellet ud af sit indbo.
I forbindelse med renoveringen af Danmarks ældste luksushotel Hotel d'Angleterre reduceres antallet af værelser fra de eksisterende 123 til 91. Samtlige værelser undergår en større forvandling, og måske derfor sælges der nu ud af hotellets inventar.

Under hammeren
Det er auktionshuset Hørshom der har taget det tidligere d'Angleterre indbo under hammeren i en auktion, der løber af stabelen d. 26. august 2011.

På auktionshusets liste over indbo finder man armstole i empirestil, lampeborde, konsoller, skabe, kuffertbænke og sofaer.

Renoveringen afsluttes i 2012
Det omfattende renoveringsprojekt reducerer antallet af værelser, men tilfører hotellet to nye restauranter, to barer samt en ny og større spa. De historiske banketlokaler bliver bevaret, men restaureres og får plads til flere end 500 gæster.

Renoveringen til et trecifret millionbeløb betyder, at Hotel d'Angleterre lukker midlertidigt – fra juni i år og til starten af 2012.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095