23948sdkhjf

Linak-ejer raser mod milliardbeskatning

Ny lov om beskatning af generationsskifte vil koste 900 danske arbejdspladser og to milliarder kroner for Nordborg-koncernen.
En ny lov fra skatteministeriet om beskatning af pengetanke ved generationsskifte vækker stor harme hos blandt andre Linak-ejer Bent Jensen.

Han betegner loven som ”svineri” og uddyber over for Børsen:

- Jeg føler, at vi pludselig lever i et kommunistisk land, der inddrager værdier, der allerede er betalt skat af. Det mest uretfærdige er, at det hos os er 900 danske arbejdspladser, der er på spil.

Dødsfald vil medføre milliardregning
Ifølge den nye lov er Linak – som virksomhed med et stort plus på kontoen – at sidestille med en pengetank. Dermed skal selskabet særbeskattes med yderligere 42 procent i aktieavanceskat af hele selskabets værdi.

- Paragraffen betyder, at hvis min kone og jeg falder ned med et fly, så skal mine arvinger ryste op med godt to mia. kroner i skatter og afgifter, og så er den formue, vi har bygget op, væk. Det betyder så, at virksomheden skal ud at låne - det mest realistiske er så, at familien må sælge hele lortet, siger Bent Jensen.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078