23948sdkhjf

Jysk-ejer om lovforslag: Ufatteligt, ubegribeligt, tåbeligt

Lars Larsen, grundlægger og indehaver af Jysk-koncernen, er helt på linje med Linak-ejer Bent Jensen i vurderingen af regeringens forslag om en ny beskatning af pengetanke.
Mandag vurderede Linak-ejer Bent Jensen i Dagbladet Børsen, at hele koncernens formue står på spil, hvis skatteministeriets forslag om beskatning af pengetanke bliver til lov.

Forslag betyder nemlig, at velkonsoliderede familieejede virksomheder sidestilles med pengetanke og dermed beskattes med yderligere 42 pct. i aktieavanceskat af hele selskabets værdi i forbindelse med et generationsskifte.

Læs også: Linak-ejer raser mod milliardbeskatning

Bent Jensen betegnede forslaget som ”svineri”, og han bakkes nu op af Jysk-ejer Lars Larsen, hvis virksomhed står i samme situation som Linak:

- Det kan simpelt hen ikke være rigtigt. Det må være en misforståelse, siger han blandt andet til Børsen og vurderer, at en eventuel ny lov vil bringe Jysk ”godt og grundigt ned i gear”.

Lars Larsen er enig i, at virksomhederne også skal bidrage til den fælles samfundskasse, men han mener, at der må være andre måder at gøre det på. Fx kunne erhvervsstøtten på over 20 mia. kroner årligt fjernes, for ”de penge kan bruges meget bedre andre steder”, lyder det fra Jysk-ejeren.
Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078