Årets mest læste på Wood Supply – del 1
Ikke overraskende var udskiftninger på nogle af branchens topposter blandt de historier, der tiltrak sig størst opmærksomhed i 2011.
Kort tid efter kom det frem, at JKE-direktør Erik Theill midlertidigt skulle overtage den ledige direktørstol i Multiform , og han var således direktør i de to søsterselskaber frem til slutningen af juni måned, hvor ledelsen i moderkoncernen Ballingslöv ansatte 39-årige Claus Barrett som ny Multiform-chef. Begge nyheder var blandt de absolut meste på Wood Supply i 2011.
Interessen for rokaderne i Ballingslöv-koncernen var dog intet at regne i forhold til Henrik Karup Jørgensens beslutning om at trække sig fra posten som direktør i HTH og executive vice president i Nobia-koncernen. I stedet valgte koncern-ledelsen at forfremme 42-årige Lars Bay-Smidt , som indtil da havde været general manager i HTH
Henrik Karup Jørgensen stoppede pr. 1. november og er i dag CEO i Nopa A/S, der producerer midler til rengøring, opvask, vask og personlig pleje.
Rokader i møbelbranchen
Hurup Møbelfabrik var langt fra den eneste virksomhed i møbelbranchen, der trak overskrifter for udskiftning på topposten i 2011. Blandt årets mest læste var således også historien om Carl Hansen & Søn, der i juli måned besluttede at skille sig af med adm. direktør Bo Wang . I stedet valgte indehaver Knud Erik Hansen selv at genindtage posten.
Også Actona fik ny direktør i 2011. Virksomheden offentliggjorde i november måned, at ejer Orla Dahl Jepsen efter 30 år overlader direktørstolen til Jens Bornstein .
I møbelkredse vakte det endvidere stor opsigt, da det i september måned kom frem, at Iddesign havde besluttet at slå ledelserne i Idemøbler og Ilva sammen. Det betød, at seks lederstillinger blev nedlagt .
Den sidste virksomhed, vi skal runde i denne gennemgang, er bordpladeproducenten Spekva, der tilbage i marts sagde farvel til direktør Peter Pasgaard . Han blev afløst af økonomidirektør Ole Buelund.