23948sdkhjf

Ikea Danmark ændrer sikkerhedsprocedure

Ikea Danmark vil ikke længere lade medarbejderne lugte sig frem til giftige gasser i de importerede møbelcontainere.
Tidligere har Ikeas medarbejdere brugt næsen og lugtesansen for at vurdere om der er giftige dampe i de importerede containere med møbler. Den procedure ændres nu, skriver Berlingske Business.

Risici ved tømning
IKEA Danmark modtager og åbner årligt 150 til 200 importerede containere med møbler. I den forbindelse er der ikke registreret nogen tilfælde at forgiftede medarbejdere eller medarbejdere med hovedpine eller kvalme. Ikke desto mindre går man nu i gang med at ændre i procedurerne.

- Vi er blevet opmærksomme på, at der er risici ved tømning af containere, som vi ikke har haft tilstrækkelig viden om. Det bliver vi nødt til at tage hånd om, for det handler om vores medarbejderes sikkerhed, siger Jonas Engberg, Bæredygtighedschef i Danmark til Berlingske Business.

Tør ikke satse på lugtesansen
Tilbage i august 2011 skærpede Ikea ellers sikkerheden på området ved at indgå et samarbejde med en virksomhed, der i tilfælde af, at en Ikea-medarbejder lugtede noget grimt fra en container, ville rykke ud og foretage en måling af giftstoffer.

Den fremgangsmåde tør Ikea ikke længere belave sig på.

- Det med lugtgener er en subjektiv vurdering for den enkelte medarbejder. Det går ikke, og derfor arbejder vi nu på en ændring, lyder det fra Jonas Engberg.

Samtlige containere måles fremover
For Ikea Danmark betyder det at man fremover vil måle samtlige containere for giftgasser. En procedure, der vil foregå på havnen ved ankomsten og en måling, der vil foretages af et privat firma med professionelt måleudstyr.

Om seks måneder vil Ikea således evaluere måleresultaterne og forhåbentligt kunne drage konklusioner om forhøjet koncentration af giftgasser i containere med bestemte produkter, fra bestemte områder eller leverandører.

På baggrund af konklusionen vil man således tage stilling til nye sikkerhedsregler og give informationerne videre til resten af organisationen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079