23948sdkhjf

BoConcept tror på det polske marked

Danske BoConcept åbnede sin første butik i Polen i 2000. Siden er yderligere fem kommet til, og koncernen ser optimistisk på mulighederne i landet, hvor velstanden er stigende.
Mens de økonomiske problemer tårner sig op i Sydeuropa, peger pilen opad for Danmarks nabolande omkring Østersøen.

Efterspørgslen på danske varer fra lande Polen, Rusland og de baltiske lande er stigende, og ifølge Berlingske er den danske vareeksport til Østersø-regionen vokset fra 180 mia. kr. i 2009 til godt 220 mia. kr. i 2011.

- Det boomer i Polen. Landet er det europæiske land, der er kommet bedst gennem krisen, blandt andet fordi man har sat gang i vigtige reformer i tide. Væksten har skabt en købedygtig middelklasse, der nu også efterspørger livsstilsprodukter, siger afgående ambassadør i Polen, Thomas Ø. Møller til avisen.

Lønsom ekspansion
Blandt de virksomheder, der mærker fremgangen i Polen, er BoConcept. Møbelkoncernen med hovedsæde i Herning råder over seks butikker i landet – og flere meldes på vej.

- På længere sigt ser vi, at 12-15 pct. af befolkningen i Polen vil have råd og lyst til at købe BoConcept, fordi folk bliver rigere og får større fokus på design. Der er klart en bevægelse i gang, hvor folk i Polen bliver mere fokuserede på design, især i Warszawa, siger BoConcepts polske chef, Jaroslaw Lehwark, til Berlingske.

Vi vil gerne ekspandere yderligere i Polen i løbet af de kommende år. Vi fik to ny franchisetagere i 2010, så vi nu har seks butikker i Polen. Vi vil gerne være i to polske byer mere og måske også have en butik mere i Warszawa. Vi ekspanderer i et stabilt tempo, for det skal være lønsomt, fortsætter han.

Ifølge Berlingske tabte BoConcept 10 procent af sin omsætning i Polen under krisen, men markedet er nu igen på vej op. I Warszawa, hvor dansk design står stærkt, har BoConcept to butikker, som tilsammen omsatte for 10 mio. kr. i 2011.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079