23948sdkhjf

Tvilum-lukning positivt modtaget

Den midlertidige lukning af produktionen er blevet vel modtaget af de ansatte, som inden årets udgang skal gennemføre et valgfrit efteruddannelsesforløb.
Tvilums plan om at nedlægge produktionen midlertidigt ligner en umiddelbar succes.

Læs også: Tvilum lukker produktionen – midlertidigt

Det konstaterer administrerende direktør Peter Arndrup Poulsen et par uger efter, at udmeldingen om produktionsnedlæggelsen blev meldt ud som en reaktion på en faldende ordreindgang.

- Vi er glade for den store opbakning, som vi har fået fra vore medarbejdere til dette tiltag. Cirka 500 medarbejdere skal inden årets udgang gennemføre et efteruddannelsesforløb af to ugers varighed efter eget valg. Det er med til at reducere produktionen i en periode, hvor ordretilgangen har været svagere end forventet, og det er med til yderligere at dygtiggøre vore gode medarbejdere, siger Peter Arndrup Poulsen til Wood Supply.

Tvilum søsatte tidligere på året et større turnaround-projekt, som blandt andet indbefatter en markant salgsoffensiv for at vinde de tabte markedsandele tilbage og en gennemgribende oprydning i virksomheden.

I forvejen har virksomheden investeret stort i automatisering, hvilket var medvirkende til at øge produktiviteten med 7 procent i 2011.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.469