23948sdkhjf

Konkurskø driller BoConcept

Der kan gå flere uger, før BoConcept kan få lov at genåbne de konkursramte møbelbutikker i Storkøbenhavn. Årsagen er kø ved skifteretten.
BoConcept-direktør Viggo Mølholm afslørede i går, at møbelvirksomheden har planer om at genåbne tre af de fem storkøbenhavnske butikker, som nu er lukket som følge af konkurs hos franchisetageren.

Ifølge Børsen kan det dog blive mere vanskeligt end som så, fordi der for øjeblikket er så mange konkurser i området, at ekspeditionstiden hos skifteretten kan trække processen i langdrag.

- Under normale omstændigheder ville der gå få dage og allerhøjst to uger, før sagen var behandlet, så vi kunne åbne butikkerne. Men vi er blevet advaret om, at der kan gå længere tid, fordi der lige nu er så mange konkurser, forklarer Viggo Mølholm.

BoConcept har sammen med sin såkaldte master-franchisetager - der har butikker i Århus og Odense - tilbudt at overtage tre af de konkursramte butikker, men først skal sagerne altså lige igennem skifteretten.


Læs mere:
Fem BoConcept-butikker tvunget i konkurs

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066