23948sdkhjf

Franchisetager langer ud efter ledelse

Carsten Brøgger - manden bag de fem konkursramte BoConcept-butikker - kritiserer ledelsen for ikke at godtage en rekonstruktionsplan.
I et interview med nyhedsbureauet Direkt kritiserer den nu forhenværende franchisetager hos BoConcept, Carsten Brøgger, ledelsen for ikke at give ham muligheder for at afværge konkursen:

- De kører kun tre af fem butikker videre, og det var præcis det, vi ikke kunne få lov til. Vi føler, vi har haft håndjern på. Når vi ikke selv kunne få lov til at tage de tiltag, de selv tager nu, så var det jo svært, siger Carsten Brøgger.

For mange butikker udvander brandet
En væsentlig del af årsag til konkursen kan være, at de fem butikker rent geografisk har været placeret for tæt, og den udlægning vil Carsten Brøgger gerne acceptere:

- At have de fem butikker så tæt - og oven i købet også to i Roskilde og Slagelse - hænger ikke sammen med det unikke brand og de højere priser, siger han.

Carsten Brøgger forklarer, at markedsforholdene i sin tid var mere gunstige end i dag, hvor der, efter hans mening, er ved at være for mange BoConcept-butikker til, at konceptet kan bære:

- Dengang var det også et koncept, der lå i et mere prisrigtigt segment, hvor det handlede om smart livsstil til super gode priser, men jeg vil ikke sige, den del med super gode priser passer mere. Konceptet er ikke optimalt tilpasset til butiksnettets udformning. Mængden af butikker skal tilpasses brandet. Man skal jo ikke ligge på hvert eneste gadehjørne, hvis man vil have et lidt eksklusivt brand, slutter han.


Læs mere:
Fem BoConcept-butikker tvunget i konkurs
Konkurskø driller BoConcept

Kilde: Nyhedsbureauet Direkt

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062