23948sdkhjf

Globe Zero4 sætter kursen mod vækst

Den århusianske møbelvirksomhed sluttede 2009 med to internationale designpriser og en omsætningsvækst på 15 %. Målet er yderligere vækst og ekspansion i 2010.
I december måned blev Globe Zero4 belønnet med hele to internationale designpriser; den amerikanske ”Good Design” og den tyske ”iF product design award”.

Hos møbelvirksomheden ser man priserne som et resultat af en målrettet international strategi samt ikke mindst evnen til at skabe innovative designløsninger:

- Det er vigtigt for os som møbelproducent at vinde designpriser som led i opbygningen af et internationalt brand. Priserne giver arkitekter, forhandlere og andre samarbejdspartnere tillid til vores produkter og vores virksomhed, og det er en forudsætning for at vinde ordrer og blive specificeret i store projekter, forklarer salgs- og marketingchef Pia Halle.

Det internationale fokus har de senere år sikret Globe Zero4 flere internationale referencer til cv'et, som i 2009 blev udvidet med projekter som KAUST i Saudi Arabien, Toulouse Airport i Frankrig og Storebrand i Oslo.

Historisk stor pipeline
Globe Zero4 kunne i 2009 notere sig en positiv udvikling i salget på en række vigtige markeder, og det er noget, der luner i en tid, hvor flere i branchen har det svært:

- I 2009 fortsatte Globe Zero4 den ekspansive strategi, og vi er meget tilfredse med at kunne konstatere en omsætningsfremgang på knap 15 %. Vi har en historisk stor pipeline, og det giver forventninger om fortsat vækst i 2010; både i Danmark og på eksportmarkederne, fortæller Pia Halle.

Til april skal Globe Zero4 en tur til møbelmessen Salone Internazionale del Mobile i Milano, hvor man løfter sløret for en række nye produkter, og yderligere udvidelser af sortimentet er i støbeskeen; blandt andet designs som henvender sig til nye områder på kontraktmarkedet.

Om priserne
iF product design award uddeles af den tyske designorganisation, iF, og anses for at høre til blandt de vigtigste designpriser. Globe Zero4 fik i december prisen for loungestolen ”Lotus swivel”, som er designet af duoen busk+hertzog.

Amerikanske ”Good Design” er grundlagt i 1950 og organiseres af Museum of Architecture & Design i Chicago. Globe Zero4 modtog prisen for sofaen ”True Love” og loungestolen ”Jet”, som ligeledes er designet af busk+hertzog.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094