23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyhed: DualVee® Washdown lejer til lineære føringer i barske miljøer.

Brd. Klee og den engelske 40-års jubilar Hepco præsenterer en produktnyhed inden for lejer til lineære føringer.

Levetiden på et lineært leje kan nedsættes betydeligt i barske og rengøringskrævende miljøer, hvor højtryksspuling er nødvendig. Årsagen er, at der kan trænge væsker ind i lejet, hvilket får lejet til at korrodere samtidig med, at man ved højtryksspuling udskyller det fedt, som lejet er smurt med.

Hepco har udviklet udviklet DualVee® Washdown Wheels for at imødekomme dette problem. Det nye leje er velegnet til fødevareindustrien og andre barske miljøer med høje krav til ydeevne.

Typisk holder DualVee® Washdown lejer tre gange længere end et DualVee® standardleje. Hermed kan omkostningerne til udskiftning og løbende vedligehold skæres ned. Konkret har en producent ved test af hjulene rapporteret om en seksdobling af levetiden sammenholdt med standard DualVee® lejer.

Washdown er designet til at kunne erstatte eksisterende DualVee® lejer på Hepco’s lineære applikationer.

DualVee® Washdown lejet har et ydre skjold og indvendig tætning til ekstraordinær beskyttelse mod udefrakommende væsker og snavs. Det udvendige metalskjold fungerer som en primær tætning, når det udsættes for en strøm af væske under højt tryk. Dette bevirker, at skjold og gummitætninger danner en forsegling, der forhindrer indtrængen af snavs og væsker. Herved bevares lejets fedtsmøring.

Når højtryksstrålen er ophørt på lejet, vender de fleksible gummitætninger tilbage til deres oprindelige position. Dette bevirker, at eventuelle rester af væske vil slynges bort vha. centrifugalkraften.

DualVee® Washdown wheels er kugler og lejeringe fremstillet i rustfast stål og smurt med FDA-godkendt fedt. Lejerne fås i to størrelser. DualVee skinnesystemet hvorpå lejerne kører, kan bestilles med en speciel overfladebehandling, som forbedrer skinnens evne til at modstå angreb i krævende miljøer.

Mere information hos Brd. Klee på tlf. 43 86 83 33.

Brd. Klee A/S
Gadagervej 11
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46874412

Send til en kollega

0.063