23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Idealcombi deltager i landsdækkende energikampagne

Idealcombi deltager i den landsdækkende energikampagne, som det nye Center for Energibesparelser skød i gang under navnet Go’ Energi den 9. februar 2011.

Kampagnen er landsdækkende og vil hen over året henvende sig til ejere af private boliger, boligforeninger, kommercielle bygninger og offentlige bygninger om muligheder for energibesparelser inden for kategorierne Vinduer, Tekniske Installationer og Isolering.

Center for Energibesparelser har henvendt sig til Idealcombi for at indgå et samarbejde om at sprede budskabet om energibesparelser til så mange som muligt.

- Center for Energibesparelser har lagt et stort stykke arbejde i at skabe en kampagne, der skal ramme bredt. Der er blevet skabt en værktøjskasse for producenter og håndværkere, som er lige til at gå til, og det støtter vi naturligvis op omkring, siger Claus Winther, direktør for Salg og marketing i Idealcombi. Han fortsætter: Det er i alles interesse i disse tider at skabe så megen opmærksomhed omkring energibesparelser som muligt, og når der fra offentlig instans kommer et så gennemført initiativ, så er vi også medansvarlige for, som producenter af energibesparende vinduer, at kampagnen bliver en succes.

Center for Energibesparelser er det tidligere Elsparefonden og er en del af Klima- og Energiministeriet, og har til formål at fremme energibesparelser i både husholdninger, det offentlige og i erhvervslivet. Kampagnens budget er på 36 mio. kr. og dækker over alt fra TV spots til nyhedsbreve, håndværkerfoldere, hjemmeside og telefonisk rådgivning til håndværkerne – og meget mere.

- Det er energi, der står øverst på dagsordenen nu, og kampagnen falder helt i tråd med lanceringen af vores eget energisystem inden for vinduer og døre, Futura+. Produktserien overholder allerede nu de energikrav, der kommer i fremtiden. Vinduerne sørger derfor ikke alene for energibesparelser til forbrugeren nu, men sikrer også arkitekter og rådgivere et produkt, der kan bruges som en positiv faktor i byggeprojekternes samlede energiberegning langt ud i fremtiden, slutter Claus Winther.

Du kan læse meget mere om Idealcombi på www.idealcombi.dk og Center for Energibesparelser på www.goenergi.dk

Idealcombi A/S
Nørre Allé 51
7760 Hurup
Thisted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25829328

Send til en kollega

0.025