23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Pavillon fra PLUS - giver et fristed i haven

Sommeren er som skabt til at komme væk fra hverdagen og lade energien op i en oase væk fra hjemmet. Med en pavillon fra Plus er det nemt at skabe sit eget univers af velvære lige midt i haven.

Forfriskende drikke i liggestolen, en god bog i hyggekrogen og grillaftener under solens sidste stråler. Mange drømmer om at skabe et tiltrængt pusterum væk fra hjemmet, men det kræver ofte tid og penge at kunne trække stikket ud i sommerhuset, når lysten melder sig. Danske Plus gør det dog nemt for den travle familie at skabe et unikt fristed for ro og rekreation lige inden for rækkevidde. En pavillon midt i haven er det perfekte sted til at lukke verden ude og give sig hen til ren velvære i selskab med familie og venner eller blot egne tanker og sysler.

Skab personligt frirum i haven
Pavillonen fra Plus er et lille, kvadratisk hus, der står frit i haven, og den udgør derfor en oase væk fra boligen. Plus har sat fleksibilitet i højsædet, så pavillonens gulv, tag og sider kan sammensættes i præcis den stil, der passer til familiens ønsker og behov. Træværket er i trykimprægneret træ, så det er samtidig nemt at sætte sit eget farvepræg på pavillonen. Opfyld for eksempel drømmen om et romantisk tehus i haven. Mal pavillonen i romantisk hvid og lad roserne smyge sig op langs siderne. Vælg samtidig et tag udformet som espalier og udsmyk pavillonen med sider af glas, og så er rammen sat for afslappende eftermiddagste eller en god bog i solen. Går drømmene mere i retning af stram minimalisme, så giv pavillonen et penselstrøg af rå, sort lasur, der får fristedet til at træde tydeligt frem blandt havens træer og buske. Lad samtidig pavillonens sider stå åbne og nyd sommerbrisen fra liggestolen på en hed sommerdag.

Forlæng sommeraftenerne
Når rammen om sommerens hyggestunder er skabt, er det tid til at indrette pavillonen. Fyld for eksempel kurvestole op med bløde puder, der sørger for komfortable hyggestunder, og placer krukker med blomster i alle regnbuens farver, der skaber liv og glæde. Om aftenen, når solen går ned, og duggen falder i haven, forvandles pavillonen til et univers af varme og hygge. Fyld pavillonen med tændte stearinlys, lækre tæpper og godt selskab, og nyd, hvordan de skønne sommeraftener forlænges i den beskyttende hyggekrog.

Yderligere oplysninger
Plus’ produkter kan købes i førende byggemarkeder og trælaster landet over. Find nærmeste
forhandler på http://www.plus.dk/page/forhandlere-9/.
Vedr. produkter: Plus kundeservice, telefon 79 96 33 33 eller www.plus.dk.

PLUS A/S
Ådalen 13B
6600 Vejen
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34564310

Send til en kollega

0.063