Ny produktchef hos DLH Danmark
DLH Danmark sætter focus på produkterne
DLH Danmark er glade for at kunne afsløre navnet på vores nye produktchef. Han hedder Henrik Fanø og kommer direkte fra en stilling som teknisk chef hos Dinesen Gulve.
Tidligere har Henrik Fanø været beskæftiget som produktansvarlig for bl.a Kerto, hos Moelven og som teknisk konsulent hos Finnforest.
Uddannelsesmæssigt har Henrik Fanø en baggrund som tømrer med en overbygning som byggetekniker og bygningskonstruktør. DLH Danmark er overbevist om, at Henrik Fanø vil være i stand til at give os et kompetencemæssigt løft, således vi kommer til at stå stærkere i konkurrencen med vores konkurrenter.
Henrik Fanø’s primære ansvarsområder bliver implementering af nye produkter herunder at sørge for den tekniske dokumentation og evt. test samt uddannelse af sælgerstyrken så de er klædt godt på, når de skal præsentere kunderne for DLHs nuværende og fremtidige produkter.