23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Høje forventninger til klimabyggeri

Byggeriets parter tror på fremgang i beskæftigelsen, og at klimaløsninger og energirenoveringer kan være med til at få hjulene i byggeriet i gang igen. Det viser dugfriske resultater fra en undersøgelse foretaget i forbindelse med TUN BYG 2012.

Selvom byggeriet i de seneste år har haft svære betingelser, er der nu forsigtig optimisme at spore blandt branchens medlemmer. Trælasthandlerunionen – TUN har i forbindelse med af-holdelsen af byggevaremessen TUN BYG 2012 sammen med Dansk Byggeri spurgt 335 med-lemmer, forhandlere og producenter, hvordan de oplever situationen for byggebranchen netop nu. Halvdelen (49 pct.) svarer, at de tror på fremgang i beskæftigelsen inden for byggeriet i de kommende år, mens blot 5 pct. tror på tilbagegang. Samtidig svarer hele 84 pct., at klimaløs-ninger og energirenoveringer i høj eller nogen grad kan være med til at påvirke byggeriet i en positiv retning.

- Der er ingen tvivl om, at klima- og energiløsninger vil være et af de vigtigste områder at foku-sere på for at få endnu mere gang i byggebranchen. Der er dog endnu et stykke tid til egentlig konjunkturbestemt fremgang, men dog ser vi så småt effekter af BoligJob-ordningen med fra-drag for energirenovering til private. Det vil – håber vi – sætte skub i både efterspørgsel og beskæftigelse, siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri.

Mere fokus på klima og energi
Hele 78 pct. af de adspurgte i undersøgelsen mener, at der vil komme endnu mere fokus på klimaløsninger og energirenovering i de kommende år, og det glæder adm. direktør Palle Thomsen fra Trælasthandlerunionen - TUN:

- På TUN BYG 2012 har vi netop valgt at fokusere på klima, energi og miljø, fordi det vil være helt centrale områder i fremtidens byggeri. Derfor er vi glade for, at så mange i branchen deler dette synspunkt. Der er store potentialer i bl.a. bedre isolering, ventilation og vedvarende energi i den eksisterende boligmasse, og på messen får deltagerne en enestående mulighed for at få indblik i de sidste nye løsninger inden for klimabyggeri og energirenoveringer, siger Palle Thomsen.

Stadig svært at låne
I undersøgelsen bliver branchens parter også spurgt om, hvad de først og fremmest mener, der skal til, for at der kan komme fremgang i byggeriet. Her svarer flest (38 pct.), at bedre lånemu-ligheder er det vigtigste for at skabe vækst i branchen. Næst flest (25 pct.) svarer, at øgede pri-vate investeringer er det vigtigste for at skabe fremgang.

Deltagerne bliver desuden bedt om at vurdere den nye S+SF+R-regerings indsats i forhold til byggeriet. Her mener hele 78 pct., at regeringen gør for lidt i forhold til at hjælpe byggebran-chen. Mere positive er branchefolkene i deres vurdering af regeringens indsats i forhold til kli-maløsninger og energirenovering inden for byggeriet. Her erklærer 29 pct. sig enten meget til-fredse eller tilfredse med regeringens indsats, mens 24 pct. er utilfredse eller meget utilfredse.

Om TUN BYG 2012
TUN BYG 2012 afholdes netop nu, og kører i dagene 13. til 16. marts 2012 i Fredericia Mes-secenter/MESSE C. Messen er åben alle dage fra kl. 10-17 og fagfolk har fri adgang mod regi-strering (private ingen adgang). Læs mere på messens hjemmeside www.tunbyg.dk, som inde-holder informationer om messens udstillere, herunder listen med de nominerede virksomheder til Byggeriets Klimapriser, som uddeles på messens åbningsdag. Under ”Nyheder” opdateres hjemmesiden løbende med produktomtaler fra udstillerne.

Yderligere information
Adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen - TUN, tlf. 45 80 78 77, pt@tun.dk

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Send til en kollega

0.047