23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Inspiration i nye rammer…

Idealcombi lancerer ny hjemmeside

Idealcombi har gennem det seneste år arbejdet på at give vores hjemmeside et løft til et nyt og bedre plan, hvor både professionelle og private bliver serviceret, guidet og informeret på bedste vis.

Vores slogan er ”Kvalitet i alt hvad vi gør” og det skal naturligvis også gælde vores hjemmeside, som er det første sted den moderne køber møder os, siger Claus Winther, direktør for salg og marketing. – Vi har brugt rigtig mange timer på at finde den hårfine balance, hvor siden er let og enkel at finde rundt på og samtidig giver folk alt, hvad de skal bruge. Vi har lagt meget vægt på tydeligt at kommunikere de muligheder vores kunder har med Idealcombi’s mange energiløsninger. Og vi synes selv, at vi har fået lavet en rigtig god hjemmeside, der både er informativ og nyttig for vores kunder.

I den gennemgribende renoveringsproces af hjemmesiden er der især lagt vægt på at skabe et endnu bedre rum for den private boligejer. Man har i Idealcombi mærket, hvordan den private boligejer mere end nogensinde selv tager ansvar for sit vindueskøb og undersøger markedet.

- Boligejeren er i dag meget kvalitetsbevidst og lader sig ikke spise af med hvad som helst, fortæller Claus Winther. - Både den private boligejer og den professionelle bliver intuitivt guidet rundt i vinduesjunglen, og med de store lyse og lette billeder, der præger hjemmesiden, søger vi også at give både inspiration og motivation til at tænke i forskellige vinduesmuligheder.

- Hjemmesider bliver i dag anvendt til at udvælge et repræsentativt udsnit af relevante og interessante virksomheder i købsfasen. Vi har derfor arbejdet uhyre meget på billedsiden til de private, da det er her den nemme og lækre inspiration skal hentes. Vi kan også nævne en helt nyudviklet Find Forhandler funktion og en helt ny Produktguide til de professionelle i byggebranchen. Her har vi hovedsagligt lagt vægt på at give dem et supergodt værktøj i projekteringsfasen, hvor de nemt og bekvemt kan finde de snittegninger, de skal bruge, slutter Claus Winther.

Idealcombi A/S
Nørre Allé 51
7760 Hurup
Thisted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25829328

Send til en kollega

0.031