23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Liberal Alliance kan blive det godes fjende

Hos Danske Byggecentre beklager man Liberal Alliances udmelding, da det både skaber tvivl om ordningens skæbne i tilfælde af en sejr til blå, og fordi det sender forkerte signaler fra Liberal Alliance.

Lars Løkke Rasmussen har i dag gjort det klart, at hvis han bliver statsminister, bliver det for en regering, der genindfører Boligjobordningen. Også selvom Liberal Alliance i dag ikke kan love, at den vil stemme for en genindførsel.

- Vi er rigtig kede af Liberal Alliances tøven, for det skaber usikkerhed om, hvad der kommer til at ske, hvis blå blok vinder folketingsvalget. De forklarer deres modstand med, at ordningen er for dyr – og at topskattelettelser og reduktioner i registreringsafgiften er at foretrække. Det er vi principielt ikke uenige i. Men vi må omvendt konstatere, at begge forslag er markant dyrere, og historisk har det været svært at vriste sådanne skattelettelser ud af nogen regering. Derfor synes vi, at det er lidt useriøst at gøre det til et enten-eller spørgsmål. Liberal Alliance risikerer, at hverken Boligjobordningen eller andre skattelettelser bliver realiseret, siger Palle Thomsen, adm. direktør i Danske Byggecentre.

Anders Samuelsen er hoppet i den Radikale fælde
Formanden for Liberal Alliance skriver i dag på Facebook, at hvert job Boligjobordningen har skabt, koster skatteyderne mellem 750.000 og en million kroner. Han bruger dermed de samme regnestykker, de Radikale også har brugt. De har blot divideret Skatteministeriets skøn over jobeffekten, som er på tusind ekstra ansatte med udgiften til det tabte skatteprovenu. Både Liberal Alliance og de Radikale ”glemmer” således at indregne statens indtægter fra Boligjobordningen, som øgede skatteindtægter, momsindtægter samt en reduktion i statens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse.

Dansk Byggeri anslår modsat, at Boligjobordningens selvfinansieringsgrad er i omegnen af 80% - og at udgiften til staten per nyansat på grund af Boligjobordningen er lavere end udgiften til at have folk gående på offentlig understøttelse.

- Vi har tidligere spurgt de Radikale, hvordan de kommer til en pris på én million per arbejdsplads. De fortalte dengang, at de dividerede udgiften til det tabte skatteprovenu med det anslåede antal skabte arbejdspladser. Vi er derfor kede af, at Anders Samuelsen er kommet frem til samme resultat, siger Palle Thomsen.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Kontaktperson

Send til en kollega

0.031