23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danske Byggecentre siger JA til samhandel

Brancheforeningen Danske Byggecentre håber på ja til mere samhandel med resten af Europa og derfor et ja til afstemningen om retsforbeholdet på torsdag.

Retsforbeholdet er et unødigt benspænd for alle de forretninger, der gerne vil tilbyde deres kunder de bedste og billigste produkter. For retsforbeholdet gør det sværere for små- og mellemstore virksomheder at importere, fordi deres retsstilling er svækket, når de handler uden for Danmark.

- Vi anbefaler klart et ja på torsdag. For vi ønsker at give vores kunder det bedste udvalg til de bedste priser. Det kan vi kun, hvis det er nemt for danske forretninger at handle med udenlandske virksomheder. I dag er den mulighed begrænset, fordi retsforbeholdet gør det for risikobetonet for mindre virksomheder at handle med udenlandske virksomheder, siger Palle Thomsen, adm. direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Vi får kun bedre produkter, hvis vi åbner os op
Udover at give adgang til flere leverandører betyder de bedre muligheder for samhandel også, at de danske leverandører laver bedre og billigere produkter – og udviklingen går hurtigere.

- Samhandlen med EU er ubetinget en af de vigtigste årsager til, at danske boligejere har så bredt et udvalg af de bedst byggematerialer, som de har. Og vi er slet ikke i tvivl om, at det kun bliver bedre, hvis retsforbeholdet forsvinder. Specielt de mindre medlemmer afholder sig fra at handle med udenlandske leverandører, selvom de har spændende produkter, fordi de er usikre på deres retsstilling. Det er et tab for alle parter, siger Palle Thomsen.


Yderligere information:
Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@bdb.dk

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Send til en kollega

0.032