Ny medarbejder hos Häfele
Pia Larsen er vores nye salgskonsulent på Sjælland
Efter i en periode at have betjent vores kunder på Sjælland med en sælger bosat i Jylland, har vi igen fået en lokal sælger i området. Vi har rigtig mange købende kunder på Sjælland, og for at kunne give dem den bedste service har vi søgt en lokal sælger hertil.
Vi har været meget heldige at finde en yderst erfaren person fra vores branche. Pia Larsen har næsten 20 års erfaring indenfor beslag hvoraf langt den største del har været hos Carl F. Derefter valgte hun tømmerhandelbranchen i en periode. Men da hun stadig brændte for at sælge beslag, var arbejdet med Häfeles omfattende program den oplagte mulighed.
Pia startede den 1. september og er allerede i fuld gang med at besøge kunder. Hvis nogen har opgaver, er hun derfor parat til at rykke ud. Med bopæl midt i distriktet og de fleste kunder indenfor en times kørsel, kan vi igen reagere hurtigt på vores kreative sjællandske kunders opgaver.
Pia Larsen kan kontaktes via e-mail eller telefon 29 64 11 65.