Danmarks største CAD/CAM brugermøde bliver endnu større
Glæd jer til 31 sessions og workshop på ETUX d. 4.-5. oktober. I år bliver ETUX større end nogensinde med 165 CAD/CAM brugere.
ETUX er blevet et professionelt forum for SolidWorks og Edgecam brugere i hele landet, hvor deltagerne kan vælge mellem en masse sessions og workshops i nyheder, features, tips & tricks mm. Og hvor deltagerne ligeledes i høj grad skaber netværk hinanden imellem.
På ETUX 2018 vil man som noget nyt også kunne opleve ”Innovation Lab by Edge-Team”, hvor man kan få et indblik i og afprøve nogle af de nye innovative muligheder, som produkterne byder på. IInnovation Lab viser deltagerne universet af Extended reality, Augmented Reality & Virtual Reality. Deltagerne kan også selv afprøve Touch Mode tablet sketching.
31 sessions og workshops i CAD og CAM
Torvehallerne i Vejle kommer igen i år til at danne rammerne for Danmarks største seminar for CAD/CAM brugere. Om en uge går det løs og deltagerne kan forvente et 2 dages program, hvor der vil være fuld fokus på faglighed, udvikling og videndeling.
Specialisterne fra Edge-Team samt eksperter fra England og Sverige tilbyder et stærkt program til de 165 deltagere på ETUX 2018 med 31 sessions og workshops på forskellige niveauer.
Agendaen indeholder blandt andet de mange nye enhancements som både SolidWorks og Edgecam byder på samt gode tips & tricks til det daglige arbejde.
Bliv holdt skarp på det, du sidder med til dagligt
”Man bliver opdateret på hvad sker der af nye ting, nye funktioner, der gør hverdagen nemmere hele vejen igennem både over til produktionen men også, når du sidder og tegner og konstruerer”, fortæller ETUX deltager Thomas Schmidt fra Phidan Engineering.
Han mener, at andre klart skal overveje at tage med på ETUX og påpeger;
”fordi man udvikler sig, og man bliver holdt skarp på det, man sidder og laver til dagligt.
Innovation Lab – Design i Virtual Reality
Edge-Team introducerer Innovation Lab, idet de ønsker at vise brugerne nye innovative muligheder at arbejde med deres konstruktioner på.
Extended reality i SolidWorks 2019 giver mulighed for at bringe dit arbejde ind i AR/VR miljøer.
Fremtiden byder på, at du kan træde ind i dine design, og du kan bringe dine SolidWorks modeller til live som et hologram.
Filen kan indtages direkte i en række Augmented Reality & Virtual Reality oplevelser, Web-viewers og meget mere.
Også arbejdet på Touch-enheder forbedres i SolidWorks 2019, hvor brugeren kan tegne og lave markeringer direkte på 3D modellen på deres touchskærm.
Brugeren i centrum
”Vi siger det hvert år, men det er også det vigtigste for os. ETUX er altid med brugeren i centrum. Og vi er stolte af den store tilslutning til vores brugerseminar, hvilket også fortæller os, at vi gør det rigtigt”, siger Lis-Linette Knoth Grand, Kommunikations- og Marketing Manager hos Edge-Team.
”Vi sætter virkelig pris på vores engagerede og loyale kunder. Og måske er det netop vores personlige tilgang til kunderne, der gør forskellen. Den personlige kontakt både i hverdagen men også de relationer, vi skaber her på ETUX.
Vi kender vores kunder. Og jo bedre vi kender dem. Jo bedre kan vi også supportere og hjælpe dem i deres udfordringer efterfølgende”, understreger Lis-Linette Knoth Grand.
En del af noget større
Dennis Wistisen fra Niels Bohr Institute er kunde hos Edge-Team og har deltaget på ETUX mange gange,
”Det de skaber her med, at man har to dage sammen, der er ret unikt. Og andre mennesker skulle tage at sende nogle af deres bedste folk til ETUX, fordi det giver en følelse af, at man er en del af noget større end det, man har i dagligdagen”, siger Dennis Wistisen fra Niels Bohr Institute.
Både faglig og personlig inspiration
Igen i år slutter Edge-Team de to indholdsrige og fagligt tunge dage af med en Guest Speaker, som skal inspirere deltagerne. Edge-Team siger, at det er en dejlig måde at slutte af på, med noget der ikke er fagligt tungt – men stadig med fokus på at inspirere deltagerne.
Hvad byder 2019 på
SolidWorks 2019 kommer med et væld af enhancements. Kernen i den nye version er assembly performance, som helt sikkert gør en stor forskel for rigtig mange brugere.
Ud over Edge-Teams egne specialister vil Mattias Robertson, Technical Manager hos SolidWorks også afholde SolidWorks sessions i blandt andet What’s new og Simulation.
Den seneste version af Edgecam 2018R2 byder på 54 nye eller forbedrede features.
Og der vil være både session og HandsOn-workshops i de bedste af nyhederne. Edgecam 2019 præsenteres på ETUX af Mike O’Neill, Support Engineer hos Edgecam.