23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Møbelbranchen: Kolde kontanter bag varme farver

Møbelpolstrere, gardinmontører og autoindretningsfirmaer vil være bedre til at hjælpe kunderne med moderne indretning, som samtidigt løser problemer med akustik og indeklima. Og alle kan være med.

Virksomhederne, som har oplevet et massivt opsving i interessen de seneste år, vil på den måde sikre sig, at de også fremover har et solidt tag i kunderne. 

Branchen står derfor nu bag en fælles udviklingsdag, hvor virksomhedsejere og medarbejdere får eksperthjælp til viden om, hvordan de kan hjælpe, når problemer med indeklima eller akustikken i moderne lokaler giver udfordringer.

Og arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk og 3F Industrigruppe, som står bag udviklingsdagen, har valgt at åbne arrangementet for alle interesserede:

– Det gør vi for at deltagerne kan skabe netværk på tværs af fag og fordi vi ønsker at fremme samarbejdet i branchen. Men også fordi der kan være virksomheder i andre fagområder, der kan have en forretningsmæssig interesse i, hvordan farveindretning, møbler, gardiner og lyddæmpende materialer kan være med til at løse problemer, samtidigt med at man skaber en konkret stemning i forhold til den funktion et rum har, forklarer direktør Morten Frihagen.

Farver smitter af på bundlinjen
Udviklingsdagen arrangeres sammen med 3F, fordi medarbejderne i virksomhederne er en lige så vigtig del af den vidensbase, der skal opbygges, som ejerlederne selv.

Der er nemlig indtjening i viden om farver, akustik og indeklima, som kan omsættes til kolde kontanter. Derfor består panelet blandt andre af eksperter fra Teknologisk Institut, Designskolen Kolding og en indretningsarkitekt.

De forklarer, hvordan den nye viden kan bruges som salgsparameter, og hvad der skal til for at løse konkrete problemer. Derefter får deltagerne inspiration til, hvordan farver og materialer skaber forskellige stemninger alt efter hvad rummet skal bruges til – uanset om det er dagligstuen, konferencelokalet eller kabinen i lastvognen, der er centrum for chaufførens arbejdsdag.

Polsterbranchens Udviklingsdag afholdes på Fyn den 11. januar. Arrangementet er gratis og alle er velkomne, blot man tilmelder sig via Dansk Håndværks netside.

Dansk Håndværk
Islands Brygge 26
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76065314

Kontaktperson

MF
Morten Frihagen
Direktør
mf@dhv.dk

Send til en kollega

0.074