Salg af din virksomhed i træsektoren
Artiklen beskriver hvorfor iværksættere og virksomhedsejere i træindustrien kan overveje at sælge deres virksomheder og hvilke strategier der findes i den forbindelse. Der er forskellige årsager til at sælge, såsom nærheden til pensionsalderen, behovet for diversificering af investeringer eller strategiske muligheder for vækst gennem konsolidering. Artiklen nævner forskellige strategier, herunder traditionelle virksomhedssalg, pre-exit, management buy-out og management buy-in. Derudover diskuteres de aktuelle markedstendenser i den danske træindustri, herunder bæredygtighed, digitalisering, automatisering, efterspørgsel efter nye materialer og cirkulær økonomi. På baggrund af disse tendenser argumenterer artiklen for, at danske iværksættere i træindustrien kan opnå vækst gennem virksomhedssalg ved at tilpasse sig det skiftende markedsklima og søge nye kompetencer og kapital.
Hvorfor sælge sin virksomhed?
Det kan være svært at træffe beslutningen om at sælge sit hjertebarn. Dog bliver det af forskellige årsager før eller senere relevant for næsten alle iværksættere og virksomhedsejere. Måske nærmer pensionsalderen sig, og du har brug for at sikre den fremtidige ledelse af din virksomhed. Måske er tiden er inde til at diversificere pensionsmidlerne, der er investeret i virksomheden. Måske er dit fokus på iværksætteri og kreativitet i stor grad blevet erstattet af lederrollen, i takt med at din virksomhed har haft vokseværk – eller det kan være, du ser strategiske muligheder gennem konsolidering, som kan bane vejen for yderligere vækst og sikre virksomhedens konkurrencemæssige markedsposition. I så fald kan et helt eller delvist virksomhedssalg være løsningen.
Hvilke strategier findes der?
Afhængig af den enkelte virksomhedsejers visioner og ønsker, findes der forskellige strategier, som har hver sine fordele, men som alle har det ultimative formål at sælge virksomheden.
Foruden den klassiske løsning, hvor 100% af virksomhedens aktier sælges på én gang til en ekstern part, er det også en mulighed at foretage en såkaldt ”pre-exit”. I en pre-exit strategi sælger virksomhedsejeren grundlæggende sine aktier, men typisk ad to omgange med 3-5 års mellemrum. Fordelen ved denne salgsstrategi er, at virksomhedsejeren herved kan realisere en del af sine aktiver med det samme og samtidig fortsætte med at være en del af den kommende vækstperiode, som virksomheden vil opleve, når den får tilført ny kapital. Derved opnår ejeren både fordelene ved at få spredt en del af sin risiko og fortsat have et lod i det nye væksteventyr.
Dog er det ikke altid nødvendigt eller ønsket at finde en ekstern køber til at føre virksomheden videre. Det kan også ske, at den siddende ledelse køber virksomhedsejeren ud i et såkaldt management buy-out (MBO), hvilket kan give ejeren ro i sindet med henblik på den videre virksomhedsførelse og fremtidige situation for de ansatte. Alternativt kan en management buy-in (MBI), hvor et ledelsesteam udefra køber virksomheden, også være en interessant indgangsvinkel for mange ejere.
Hvilke markedstendenser påvirker aktuelt den danske træindustri?
Alle brancher påvirkes af mange forskellige nationale og internationale markedstendenser, og den danske træindustri er ingen undtagelse, idet den på nuværende tidspunkt skal tilpasse sig en række nye forhold:
- Bæredygtighed er en væsentlig trend i den danske træindustri. Virksomhederne har fokus på at reducere deres miljøaftryk og øge bæredygtigheden gennem forbedrede produktionsprocesser og introduktion af bæredygtige materialer.
- Den danske træindustri digitaliseres i stigende grad, og flere og flere virksomheder drager fordele af avancerede teknologier som robotteknologier, big data samt IoT (Internet of Things) for at optimere deres processer og øge effektiviteten.
- Automatisering spiller ligeledes en stor rolle i den danske træindustri. Mange virksomheder anvender automatiserede produktionssystemer til at øge produktiviteten og sænke produktionsomkostningerne.
- Der ses en stigende efterspørgsel i den danske træindustri efter nye materialer, som kan forbedre træets ydeevne og forbedre effektiviteten i produktionsprocesserne.
- Cirkulær økonomi er endnu en vigtig tendens i træindustrien. Virksomhederne har fokus på at genanvende såvel bearbejdede materialer som råmaterialer for at reducere affald og forbedre deres miljømæssige resultat.
- Prisen på træ kan fluktuere afhængig af markedsforhold og udbud, hvilket er en væsentlig faktor i forbindelse med salg af virksomhed i træindustrien. Prisen på træ er for nuværende meget høj.
Hvorfor danske iværksættere i træindustrien kan vækste gennem virksomhedssalg
Som følge af de nuværende markedsforhold og tendenser er det vigtigere end nogensinde at være forberedt på og i stand til at tilpasse sig det nye markedsklima. At holde sig på forkant eller førende inden for fx automatisering, digitalisering og bæredygtighed stiller krav til investeringer, som ikke alle virksomheder har mulighed for at foretage. Uden de nødvendige investeringer kan selv de mest etablerede konkurrencefordele forsvinde. Derfor kan der både ligge fordele og vækstmuligheder i at søge nye kompetencer og kapital ved at sælge sin virksomhed helt eller delvist. Mindre virksomheder har dertil mulighed for at opnå forbedrede stordriftsfordele og bedre konkurrenceevne ved at fusionere med andre virksomheder for derved at komme til at stå stærkere i markedet. På denne baggrund ser træindustrien i Danmark en tendens mod fortsat konsolidering.