Maleanlæg på under seks måneder—fra første møde til drift
Moldow har for nyligt færdiggjort installationen af dette nye maleanlæg til produkter i træ hos Bøjsø døre & vinduer A/S.
På under et halvt år fra Moldows første møde med Bøjsø om projektet var det nye maleanlæg taget i brug. Det er utrolig kort leadtime for et anlæg, og det har kun været muligt på grund af et dedikeret og gnidningsfrit samarbejde mellem alle de involverede parter.
Tidligere fik Bøjsø malet alle dele hos en underleverandør, men da det samarbejde pludseligt ophørte, stod de over for et akut behov for at finde en ny løsning. Heldigvis kendte de Moldow fra tidligere samarbejder, og vi fik opgaven med at designe og installere det nye maleanlæg til træ i Vorbasse.
Anlægsløsning
Anlægget starter ved ophængning, hvor de døre og vinduer, der skal males, hænges på conveyoren. Herfra transporteres delene gennem de forskellige processer i anlægget: slibning, manuel maling, flash-off og tørring, og til sidst kommer de færdige produkter til nedtagningsområdet.
Efter ønske er anlægget desuden forberedt til, at en ekstra sprøjteboks kan tilføjes i fremtiden for at fordoble anlæggets kapacitet, hvis der skulle blive behov for det.