23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Robotter nedbringer reklamationer hos Juliana

Hos drivhusproducenten Juliana blev fittings til drivhusene tidligere pakket manuelt. Den proces har to robotter taget over på, og det har nedbragt antallet af reklamationer med mere end 40%.

I Odense har drivhusproducenten Juliana investeret i en automationsløsning fra Gibotech til at pakke fittings – skruer, bolte, beslag og andre løsdele – i de kasser, som sendes ud til kunderne sammen med drivhusene.

Den oprindelige tanke med automationsløsningen var, at robotterne skulle hjælpe med at nedbringe antallet af reklamationer fra kunder, som manglede én eller flere fittings til deres drivhus. Og antallet af reklamationer er nedbragt i sådan en grad, at Juliana har hjemtaget pakningen af fittings fra deres produktion i England, og der planlægges også med at insource pakning af fittings fra Kina.

Produktiviteten er øget
Men Juliana har også fået andre gevinster ud af at automatisere processen. Fordi robotterne arbejder kontinuerligt, er produktiviteten øget, kvaliteten er blevet mere ensartet, og arbejdsmiljøet er forbedret.

Løsningen består af to robotter, der arbejder sammen i flowet. Én robot åbner kassen, som den anden robot lægger de korrekte fittings ned i. Herefter lukker den første robot kassen, sætte den over på et transportbånd, der fører kassen igennem en emballeringsmaskine for til sidst at sætte kassen over på en palle. Herefter gentages flowet, selvfølgelig.

Tidligere blev processen håndteret manuelt af medarbejdere – og med mennesker kan der ske fejl. Fordelen ved at bruge robotter til processen er, at robotten lægger hverken mere eller mindre ned i kassen, end den er programmeret til. Hvis den taber en skrue på vej over til kassen, går den tilbage og tager en ny.

Sensorer skaber sammenhæng
Ved hjælp af 2D- og 3D-sensorer skabes der en relation mellem fittings i de såkaldte EffiMat-kasser og robotten, som tager fittings op med et unikt gribeværktøj. På den måde sikres det, at det kun er produkterne med den korrekte stregkode, som bliver taget. Hele processen er urørt af menneskehænder, indtil kasserne er på paller og klar til videre transport.

De medarbejdere, som tidligere stod for pakningen, har fået nye typer af opgaver i produktionen, som ikke er nær så fysisk belastende for skuldre, arme og ryg som før.

Overvejer du en automationsløsning?
Kunne en automationsløsning måske være løsningen i din virksomhed? Vi hjælper gerne med at finde frem til det rigtige set-up. Hvis du vil høre mere - og måske bare starte med en uforpligtende snak - så kontakt Henrik Thomsen, der er vores product Manager. Henrik kan kontaktes på mail hgt@gibotech.dk eller telefon 2066 3518.

Vil du være opdateret på det nyeste inden for CNC-maskiner og andre automationsløsninger til industrien? Så skal du tilmelde dig Gibotechs nyhedsbrev her.

Husk også at følge os på Facebook og LinkedIn.

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70760312

Kontaktperson

Send til en kollega

0.049