Implementering af SWOOD hos skolen FGU Hovedstaden
Hos Edge-Team arbejder vi løbende med at optimere produktionsprocesser for vores kunder, og et af vores seneste projekter har været at tilpasse SWOOD til FGU Hovedstadens nye CNC-maskine, en Format4-CNC (H08). SWOOD er et add-in til SOLIDWORKS, der gør det muligt at designe og programmere komplekse træprodukter effektivt.
SWOOD Add-in: En Integreret løsning til træbearbejdning
SWOOD er et add-in til SOLIDWORKS, der gør det muligt at designe og programmere komplekse træprodukter effektivt.
Med SWOOD får eleverne mulighed for at arbejde med samme software, som bruges i industrien, hvilket giver dem praktisk erfaring med værktøjer, der er afgørende for moderne træbearbejdning. SWOOD samler design og produktion på én platform, hvilket letter arbejdsprocesserne og reducerer fejl i produktionen.
>> Se billeder fra vores besøg hos FGU Hovedstaden <<
Implementering af SWOOD hos FGU Hovedstaden
Hos Edge-Team arbejder vi løbende med at optimere produktionsprocesser for vores kunder, og et af vores seneste projekter har været at tilpasse SWOOD til FGU Hovedstadens nye CNC-maskine, en Format4-CNC (H08) .
Implementeringen omfattede flere væsentlige elementer:
✅ Opsætning af en skræddersyet post-processor, der sikrer optimal kommunikation mellem SWOOD og Format4-CNC (H08).
✅ Test og tilpasning af værktøjer, herunder borekasse og værktøjsskifte, for at optimere maskinens præcision og effektivitet.
✅ Undervisning i vedligeholdelse og redigering af værktøjsbank og borekasse, så underviserne kan foretage nødvendige justeringer i fremtiden.
✅ Hands-on træning og workshops, der sikrer, at underviserne har den nødvendige viden til at anvende SWOOD i undervisningen.
Teknologisk løft til undervisningen i træbearbejdning
Ved at integrere SWOOD i undervisningen har FGU Hovedstaden skabt et moderne læringsmiljø, hvor eleverne arbejder med den nyeste teknologi inden for CNC-styret træproduktion.
Vores samarbejde med underviserne har været præget af stor interesse og engagement. De har nu de nødvendige kompetencer til at arbejde effektivt med SWOOD.
SWOOD – Fremtidens software til træindustrien
SWOOD er en softwareløsning, der er designet til at forbedre arbejdsprocesserne inden for møbel- og træproduktion. Ved at integrere design og produktion i én samlet platform kan virksomheder og uddannelsesinstitutioner opnå en markant mere effektiv og automatiseret arbejdsgang.
Ønsker du at vide mere om, hvordan SWOOD kan optimere din tegne- og programmeringsproces?
Læs mere her: Optimer din tegne- og programmeringsproces med SWOOD.