23948sdkhjf

0205 LEDER_ Logikken der blev væk

Artikel i Træ og Industri Februar 2005

0205 LEDER: Logikken der blev væk

Tekst Konsulent Kim Bøhmert, Træets Arbejdsgiverforening

Arbejdsmiljøet i den danske træ- og møbelindustri har aldrig været bedre, og antallet af ulykker og erhvervsbetingede lidelser har aldrig været lavere. Ud over dette kan branchen også glæde sig over, at fraværet i forbindelse med ulykker og lidelser heller aldrig har været lavere.

Det store fald skyldes ikke mindst den store og målrettede indsats der er sket ude på virksomhederne igennem de sidste 5 år.

Antallet af arbejdsskader falder år for år, men arbejdsskadeforsikringerne og Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring AES-bidrag stiger - hvor er logikken?

For begge lovpligtige forsikringer gælder det, at de er steget markant igennem en år-række. Ikke mindst AES-bidraget er med en stigning i 2005 på 20 procent, blevet en stor ekstraomkostning for træ- og møbelindustriens virksomheder.

De kraftige stigninger er uden sammenhæng mellem udviklingen i den enkelte virk-somheds bidrag og deres indsats for at nedbringe antallet af arbejdsskader. Det er ellers intentionen i AES-systemet, at egen indsats skal kunne betale sig, men udvik-lingen de seneste år har vist, at det ikke er muligt at skabe et sådant system.

Den grundlæggende idé bag AES-systemet er, at "skadevolderen" skal betale erstat-ningsudgifterne. Det bygger på tanken om, at virksomhederne på den måde skulle have incitament til at nedbringe antallet af arbejdsskader. Hvor sympatisk denne tanke end er, lader den sig bare ikke gennemføre i praksis, fordi erhvervssygdomme ofte er så længe undervejs, at det kan være vanskeligt at føre ansvaret tilbage til en virksomhed.

Allerede ved etableringen af AES-systemet indså man det delvist. Derfor valgte man i stedet at pålægge virksomhederne betalingsbyrden branchevis. De kraftige ud-sving, man har set siden, har dog vist, at systemet ikke virker efter hensigten. AES-bidraget ligger i 2005 på mellem 164 kroner og 32.265 kroner pr. fuldtidsmedarbej-der, alt efter virksomhedens branchetilhørsforhold. Der opereres i dag med 95 bran-cher i AES-systemet.

At det er tilfældighederne, der råder på området, fremgår tydeligt af de store spring i de enkelte branchers AES-bidrag. I en tid, hvor den globale konkurrence dag for dag bliver større og større, er dette et skridt i den forkerte retning i bestræbelserne på at forbedre de danske virksomheders konkurrenceevne. Det må simpelthen gøres bedre.

Arbejdsskaderne falder og falder - AES-bidraget og arbejdsskadeforsikringerne sti-ger og stiger.

Hvor er logikken?

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078