0505 LEDER: Brutto eller nettoløn?
Artikel fra Træ og Industri
Maj 2005
Der kan være stor forskel på, hvad man opfatter som løn og lønomkostninger. Forskellen i opfattelsen skyldes først og fremmest, at der er stor forskel på, om man ser lønnen ud fra lønmodtagerens eller ar-bejdsgiverens synspunkt.
Når man skal i gang med den årlige lokale lønforhandling, er det særligt vigtigt, at parterne når frem til en fælles forståelse af, hvad lønnen er, og hvilke goder og omkostninger den omfatter.
Lønmodtageren kan umiddelbart se den del af lønnen, der kommer til direkte udbetaling - altså den del af lønnen, som er til rådighed efter, at der er betalt skat. Det er jo den del af lønnen, der fremgår direkte af lønsedlen, og som er afgørende for lønmodtagerens forbrugsmuligheder her og nu.
Men ser man lønnen ud fra arbejdsgiverens synspunkt, er der en række lønomkostninger, der er mindre synlige for lønmodtageren, men omkostninger der uundgåeligt kommer med i arbejdsgiverens regnskab. Samlet set har arbejdsgiveren således typisk omkostninger på mere end 30 pct. oven i den direkte løn, dvs. den løn der direkte udbetales før skattetræk.
Den direkte løn udgjorde i gennemsnit kr. 137 pr. time i 2004 i træ- og møbelindustrien. Oveni kommer således ekstra lønomkostninger på ca. kr. 46 pr. time. De samlede arbejdsomkostninger i 2004 udgjorde således ca. kr. 183 pr. time i gennemsnit. En del af ekstraomkostningerne er lovbestemte, medens andre er overenskomstbestemte eller aftalt lokalt.
Man kan sige, at betaling i forbindelse med medarbejdernes ferie- og fridage, under sygdom, barsel og orlov, pension, bidrag til uddannelsesfonde og til efteruddannelse, forsikringer, finansiering af Lønmod-tagernes Garantifond og ydelse af diverse personalegoder mere eller mindre er resultatet af årtiers lov-givning, overenskomstforhandlinger og aftaler ude på virksomhederne.
Virksomheder beretter til stadighed (oftest ved lønforhandlinger), at medarbejderne ikke tillægger ovennævnte tillæg eller ordninger særlig værdi eller tager disse som den naturligste "ting" i verden, Fakta er, at det er virksomhederne, der finansierer dem til fordel for medarbejderne.
Jeg anser den mere eller mindre synlige del af lønnen eller de omkostninger, der følger af at have ansat-te, som et stort problem i relation til konkurrenceevne og i relation til at få skabt en bevidstgørelse om disse ikke særligt produktivitetsskabende ordninger og tillæg samt deres finansiering.
De sammenligninger mellem eksempelvis lønninger i Ukraine, hvor timelønnen efter sigende er på kr. 3,50, giver ingen mening, hvis man tillader sig at se bort fra de indirekte lønomkostninger på kr. 46 på træ- og møbelindustriens område.
På en eller anden måde må vi gøre arbejdstagerne og også virksomhedslederne bevidste om, at ud over et (tårn)højt lønniveau kommer der i Danmark ca. 30 pct. oven i arbejdsomkostningerne. I visse bran-cher er det faktisk endnu højere.
Branchedirektør Lasse Jensen
Træets Arbejdsgiverforening
