Super fleksibel CNC boring og beslåning
Nyheden Morbidelli Unix er en CNC-boremaskine med boring på 5 sider af emnet samt, dyvelislåning, isætning af hængsler mv. Maskinen er meget fleksibel og kan automatisere bearbejdning af fx låger, skuffer, kabinetter m.v..
0805: Super fleksibel CNC boring og beslåning
Tekst Kaj Hansen Træ og Industri, august 2005Nyheden Morbidelli Unix er en CNC-boremaskine med boring på 5 sider af emnet samt, dyvelislåning, isætning af hængsler mv. Maskinen er meget fleksibel og kan automatisere bearbejdning af fx låger, skuffer, kabinetter m.v.. Dermed har Unix et bredere arbejdsområde end traditionelle CNC-maskiner på markedet og dermed er der gode muligheder for effektivisering og optimering af produktionen også ved enkeltopgaver og mindre serier med varierende form og bearbejdningsmønster. Optimeringen opnås ved, at man samler flere processer i én maskine og dermed sparer megen tid til håndtering. Herudover opererer UNIX stort set uden manuelle omstillingstider og bliver herved super-effektiv. Morbidellis produkter forhandles af LINDLARSEN.
Morbidelli Unix kan både bruges som enkeltstående maskine med pendul-bearbejdning af plader med boring på 5 sider, skuffe- og lågefronter og skabskabinetter. Den kan også indsættes i en maskinlinie, hvor fx kabinetter kan bearbejdes – med boring, tilskæring og dyvelislåning. Unix giver også mulighed for islåning af beslag, greb, hængsler mv.
Morbidelli Unix er således også et godt bud på automatisering af produktionen, hvor man bl.a. opnår flg fordele:
• Nedbringelse af lønomkostninger
• En forøgelse af produktionskapaciteten
• En lavere produktionspris på produktet
• En høj og ensartet kvalitet i slutproduktet
• En kort pay-back-tid på investeringen
Maskinen kan bestykkes alt efter de opgaver, den skal udføre. Til produktion af låger er den således udstyret med et borehoved med individuelt kontrollerede spindler, som fra undersiden borer huller til hængsler, greb mv.. Borehovedet har lyn-skift af bor og kan nemt programmeres via CNC-styringen alt efter hvilken type hængsler mv. der anvendes. Det gør maskinen meget fleksibel, og varierende ordrer kan produceres effektivt med et minimum af tid til omstilling. Boring på emnets overside kan udføres med et borehoved ovenfra også med individuelle spindler. Unix kan desuden udstyres med automatisk ilæggersystem samt magasin til automatisk isætning af hængsler. Med de mange optioner til Morbidelli Unix kan man således opnå en maskine, der kan tilpasses behovet i den enkelte produktion.