Svømmeren Viktor Bromer er et af de danske atleter, som har benyttet sig af Team Danmark-ordningen, mens han uddannede sig til smed. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I mere end 30 år har nogle af landets største talenter haft mulighed for at forlænge gymnasietiden for at dyrke deres idræt på en fast Team Danmark-ordning.

Nu bliver det også muligt at uddanne sig til elektriker, bygningsmaler eller frisør på mere fleksible vilkår sideløbende med en spirende karriere i elitesport.

Samtlige partier i Folketinget gjorde torsdag en ordning for Team Danmark-atleter på erhvervsuddannelser permanent.

Ordningen, som siden 2017 har været på forsøgsbasis, giver badmintonspillere, svømmere og andre udøvere mulighed for at strække uddannelsesperioden ud.

Uddannelse og sport må ikke stå i vejen for hinanden. Det påpeger Magnus Wonsyld, som er karriere- og uddannelseskonsulent i Team Danmark.

- Vi har en strategi og et ønske om, at talenter og eliteatleter skal kunne vælge en uddannelse, som de også ville have gjort i et liv uden eliteidræt. Der skal vi også have erhvervsuddannelserne med, siger han.

Mere konkret giver ordningen talenterne mulighed for at forlænge grund- og hovedforløbet på erhvervsuddannelserne med op til 50 procent, ligesom der er mulighed for supplerende oplæring i perioder med meget sport.

Det har også tidligere været muligt at tage særlige hensyn til nogle atleter på erhvervsuddannelser. Men ikke på en fast ordning som nu.

Ifølge Team Danmark er 223 unge udøvere fra 2017 til og med 2022 blevet godkendt på ordningen. Erhvervsuddannelserne har særligt tiltrukket ishockeyspillere og cykelryttere, mens også talenter fra håndbold, svømning, ridning og kajak er højt på listen.

Mens kajakroeren Magnus Sibbersen konkurrerer om topplaceringer i de rød-hvide farver, er han ved at uddanne sig til tømrer. Her passer de mere fleksible rammer ham godt.

- Jeg har en aftale med min mester om, at alt det, jeg skal have fri til, får jeg fri til. Når jeg så skal i skole, aftaler jeg med de enkelte vejledere, hvornår skoleforløbene passer bedst, forklarer han.

Sammenlignet med de gymnasiale uddannelser er der dog langt igen. I 2020 viste en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut, at kun fem procent af atleterne valgte en erhvervsuddannelse. Og mange kendte slet ikke til forsøgsordningen.

Budskabet skal bredes mere ud, erkender Magnus Wonsyld.

- Kendskabet blandt trænere, forældre og atleter er lavere til erhvervsuddannelser end til gymnasierne. Vi arbejder på at synliggøre mulighederne. Og der har forsøgsordningen været en god hjælp, siger han.

Den permanente ordning træder i kraft 1. juli.

/ritzau/