23948sdkhjf

1005: Nyt EU-direktiv kan give træindustrien ubehagelige overraskelser

Artikel i Træ og Industri Oktober 2005
Tekst: Kaj Hansen, Træ og Industri, oktober 2005.

EUs biocid-direktiv varsler nye tider i træindustrien. Rettidig omhu kan spare problemer.

Den 1. september 2006 er en vigtig milepæl i EU’s nye biocid direktiv der forkortet omtales som BPD. Senest denne dato skal alle aktivstoffer til træimprægneringsprodukter være evalueret og godkendt.

Aktivstoffer til træimprægneringsprodukter er blandt de første biocider som skal listes i en ”positivliste” og denne liste afgør, hvilke aktivstoffer, der er tilladte i træimprægneringsprodukter.

Som en konsekvens af direktivet skal producenter af træimprægnerings-produkter have deres produkter registeret og autoriseret af myndighederne – en ofte lang og dyr proces. Til gengæld skal ikke-autoriserede produkter trækkes af markedet og erstattes af autoriserede produkter.

Træindustrien, som bl.a. omfatter savværker, træhusproducenter og vinduesproducenter, anbefales derfor i god tid at vælge en stabil og pålidelig leverandør af træimprægnerings-produkter, der kan leve op til direktivets krav.

Ikke mindst fordi høje registreringsomkostninger vil betyde en kraftig reduktion af tilladte aktivstoffer, og antallet af leverandører af biocider vil svinde betragteligt. Udvalget af træimprægneringsprodukter forventes også reduceret i lyset af de store registreringsomkostninger.

Dyrup Industri er klar med godkendte træimprægneringsprodukter
For at undgå flaskehalse og ubehagelige overraskelser i forbindelse med beskyttelse af vinduer, døre og råtræ efter den afgørende dato, bør man som producent af træprodukter anvende imprægneringsprodukter, der allerede er godkendt af myndighederne, eller som et minimum produkter, der er ansøgt godkendt.

- Dyrup er en stabil samarbejdspartner for træindustrien, og vi tilbyder en række produkter, der allerede er i overensstemmelse med biocid-direktivet, bekræfter Finn Imsgard, der er ansvarlig for innovation i Dyrup Industri’s corporate udviklingsafdeling.

- Vores kunder nyder godt af vores netværk af europæiske lokationer, herunder lande som Sverige, Finland og Belgien, hvor registrering og autorisation af biocidholdige produkter har været påkrævet i et stykke tid efterhånden. Dyrup har også et internt netværk, der er specielt dedikeret til registreringsprocessen, siger Finn Imsgard.

Nøglefaktorer for træindustrien
Såfremt en virksomhed, der anvender træimprægnerings-produkter skal være i overensstemmelse med de nye retningslinier, er der en række faktorer, der skal tages i betragtning:

Er de anvendte træimprægneringsprodukter og deres indhold i harmoni med biocid-direktivet? Kan dette underbygges med en autorisation fra myndig-hederne? Og hvis ikke, hvor finder man så hurtigt en erstatning for det aktuelle produkt?

Og yderligere skal man ved valg af leverandør være opmærksom på, om leverandøren har den nødvendige finansielle styrke til at dække de høje omkostninger forbundet med den krævede dataindsamlings- og registreringsproces.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.059