1005 TEMA: Eksplosionssikring med ATEX lovgivningen
Artikel i Træ og Industri
Oktober 2005
Arbejde med træ leder uafværgeligt til dannelse af brændbart støv, og i efterbehandling af produkterne anvendes ofte brændbare væsker, som opløsningsmiddel baseret lak eller maling. Med forekomsten af disse stoffer på en virksomhed skabes der potentiale for dannelsen af eksplosiv atmosfære og, ved antændelse, for eksplosion med risiko for skader på mennesker og udstyr til følge.
Når sådanne risici er til stede reguleres produktionsudstyret og selve produktionen bla. af reglerne i de såkaldte ATEX direktiver 94/9/EF og 99/92/EF, der er indført i EU regi (ATEX er en forkortelse af det franske udtryk ATmospheres Explosibles).
Der stilles med lovgivningen krav til at arbejdsgiveren udarbejder dokumentation for eksplosionsrisici på virksomheden er afdækket og håndteret på forsvarlig måde. Dokumentation skal ikke myndighedsgodkendes, men det er et lovkrav at den udarbejdes og forefindes på virksomheden.
Samtidigt kan der være andre vægtige årsager end lovgivningskrav til at en arbejdsgiver bør beskæftige sig med eksplosionssikring, f.eks. nedsættelse af forsikringspræmie, minimering af tab ved driftsstop, eller skade på virksomhedens omdømme ved uheld.
Direktiverne
EU direktivet 99/92/EF, kaldet ”anvenderdirektivet”, giver regler til sikring af arbejdstagere ved arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære. Mere specifikt omfatter direktivet minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere.
Reglerne i anvenderdirektivet kræver af arbejdsgiveren, at der udarbejdes et såkaldt ”eksplosionssikringsdokument”, der indeholder en risikoanalyse med identifikation af de steder på virksomheden, hvor der kan optræde farer relateret til forekomsten af eksplosive atmosfærer. Derudover skal risikoanalysen afdække et eventuelt behov for risikoreducerende foranstaltninger og lede frem til at der kan udarbejdes en zoneklassificering, så steder på virksomheden, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, tydeligt klassificeres og markeres med Ex-mærkater.
I den danske implementering af ATEX lovgivningen indgår eksplosionssikringsdokumentet som en del af en udvidet arbejdspladsvurdering (APV’en), også omtalt som ”APV for eksplosiv atmosfære”.
EU direktivet 94/9/EF, kaldet ”udstyrsdirektivet”, vedrører krav til indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i forbindelse med eksplosiv atmosfære. Udstyrsdirektivet henvender sig til fabrikanter af tekniske hjælpemidler, idet der er opstillet krav til udførelse, overensstemmelsesvurdering, mærkning, dokumentation etc.
Når en produktionsvirksomhed indkøber materiel til installation i en klassificeret zone er det vigtigt - specielt i forhold til at kunne opnå CE mærkning af et anlæg - at der stilles de rigtige krav i henhold til den zone som materiellet skal anvendes i, samt krav til at der foretages en korrekt installation i overensstemmelse med fabrikantanvisninger og gældende installationsforskrifter.
Risikoanalyse
Risikoanalysen, som foretages af arbejdsgiveren, skal indeholde følgende vurderinger:
• Sandsynligheden for at eksplosiv atmosfære vil forekomme, samt varigheden heraf.
• Sandsynligheden for at potentielle antændelseskilder vil være aktive og effektive
• Mulige vekselvirkninger mellem anlæggene, de anvendte stoffer og processer
• De forventede konsekvenser omfang hvis et uheld indtræffer
Specielt de to sidste punkter kræver en betydelig indsigt i betingelser for at uheld optræder, modeller for konsekvensestimering af brand og eksplosioner, samt kendskab til uheld der er indtruffet på anlæg og produktioner rundt omkring i verden.
Generelt er det omkring 90 procent af alle typer af støv og pulver der er brændbare og eksplosive i større eller mindre udstrækning. Farligheden af den enkelte støvtype afhænger af en række parametre, såsom kornstørrelsesfordeling, fugtighed mv. der kan variere betydeligt over tid indenfor den enkelte produktion. Aflejringer, ophobninger og bunker af brændbart støv skal behandles som enhver anden kilde, der kan skabe en farlig eksplosiv atmosfære.
De typiske antændelseskilder, der som minimum skal indgå i risikoanalysens vurderinger, er:
• Åben ild fra f.eks. rygning eller ”varmt arbejde”, som svejsning og brug af skærebrænder
• Statisk elektricitet pga. opladning ved kontakt og relativ bevægelse mellem materialer
• Varme flader, f.eks. ved fejl i elektrisk udstyr eller ved støvophobning på varmeafgivende flader
• Mekaniske gnister, f.eks. ved fejl roterende udstyr eller hvis der ved fejl kommer sten eller metal i det forarbejdede materiale, men også almindeligt håndværktøj som boremaskiner afgiver gnister
• Elektriske installationer, f.eks. opstår elektriske gnister ved slutning og brydning af strømkredse, selv ved lave spændinger. Også mobiltelefoner og måleinstrumenter kan danne farlige gnister.
• Kemiske reaktioner, eksoterme reaktioner der kan medfører selvantændelse f.eks. savsmuld med indhold af organiske olier kan være selvantændende ved normal omgivelsestemperatur, og under uheldige betingelser antænde en sky af støv eller brændbare dampe.
Risikoanalysen skal i princippet betragte alle tænkelige produktionsforhold på arbejdspladsen, dvs. også særlige forhold der kan være under opstart, nedlukning, driftsforstyrrelser og vedligehold på produktionsanlæg. Herunder skal det afdækkes om der er et tilstrækkeligt niveau af organisatoriske foranstaltninger, som f.eks. procedurer for sikkert arbejde, og koordinering af arbejdsprocedurer med eksterne håndværkere og mekanikere der udfører arbejde på produktionsområdet.
Zoneklassificering
Som grundlag for vurderingen af omfanget af beskyttelsesforanstaltninger klassificeres de eksplosionsfarlige områder i zoner på grundlag af sandsynligheden for, at farlig eksplosiv atmosfære vil forekomme. Zone klasserne er 0, 1 og 2 for brændbare gasser og væsker, og 20, 21 og 22 for brændbart støv, hvor klasserne 0 og 20 er de farligste, med uafbrudt frigørelse af eksplosivt materiale.
Klassen og udbredelsen af en given zone på virksomheden vil udover sandsynligheden for forekomsten af brændbart materiale også afhænge af parametre som rengøringsfrekvens (ved forekomsten af eksplosivt støv), og ventilationens effektivitet og pålidelighed.
Med zoneklassificeringen pålægges der krav til hvilket udstyr der må installeres, og hvilke arbejdsprocedurer som udføres, i zonerne. F.eks. skal elektrisk udstyr være klassificeret som egensikkert for at installation i potentiel eksplosiv atmosfære kan tillades, og arbejde med gnistskabende værktøj forbydes i de farligste zoner.
Sammenfatning
ATEX lovgivningen er fra næste sommer trådt fuldt i kraft for alle virksomheder i Danmark og resten af Europa, med et krav om at hver arbejdsgiver udarbejder dokumentation for at eksplosionsrisici på virksomheden er afdækket og håndteret på forsvarlig måde. Dokumentation skal ikke myndighedsgodkendes, men foreligge på virksomheden.
Ønsket om at afdække eksplosionsrisici bør ikke alene være baseret på et lovgivningskrav, men også et mål i virksomheden om at nedbringe sandsynligheden for ulykker, f.eks. med henblik på at nedbringe forsikringspræmier, styrke virksomhedens omdømme, reducere driftstab, og, ikke mindst, at forbedre arbejdsmiljøet.
Relevante referencer
At-vejledningerne C.0.9, ”Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære”, og C.0.6, ”Arbejde med brandfarlige væsker”, giver vejledning om hvorledes ATEX reglerne for sikring af arbejdstagere kan opfyldes.
”Udstyrsdirektivet” 94/9/EF er i Danmark implementeret gennem de følgende to bekendtgørelser: Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 696 af 18. august 1995 og Boligministeriets Bekendtgørelse nr. 697 af 18. august 1995.
”Anvender-direktivet” er i Danmark indført via Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse nr. 590 og via Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478. Der er for begge bekendtgørelser en overgangsperiode til den 30. juni 2006 for installationer etableret før sommeren 2003.
