23948sdkhjf

Gulvgrossist inviterer på fadøl og faglighed

Torsdag slår den Bygma-ejede gulvgrossist Scandinova dørene op til årets Gulvmesse, hvor der i denne omgang sættes fokus på branchens faglige fællesskab.

Arrangementet bliver traditionen tro holdt hos Scandinova Søborg, og hos gulvgrossisten ser man ikke alene frem til at byde begejstrede gulvhåndværkere inden for til messen men også til åbningen af virksomhedens nye akademi, der falder samme dag.

– Branchens årlige gulvmesse udgør et solidt samlingspunkt for kompetente fagfolk fra hele landet. Anledningen er derfor en oplagt mulighed for at dyrke det faglige fællesskab og introducerer Scandinova Akademi. Det er gode fysiske rammer, hvor vi kommer til at tilbyde kurser og undervisning, fortæller adm. direktør Jacob Storm.

Derudover byder dagen som sædvanlig på faglige oplæg og demonstrationer fra en række leverandører, mens der under temaet “det faglige fællesskab” også vil blive sat fokus på det fysiske arbejdsmiljø, der er kendt for at være særligt hårdt og opslidende i gulvbranchen. Der vil således være forskellige sundhedsområder, der både oplyser og demonstrerer for gulvhåndværkerne, hvordan de bedst muligt kan passe på sig selv og deres krop, mens de arbejder.

Det faglige fællesskab, understreger grossisten, handler dog også om andet end det fysiske arbejdsmiljø, og derfor er gulvmessen ligeledes en lejlighed for at pleje sammenholdet på tværs af virksomheder.

– Det er blandt andet noget af det, som den årlige gulvmesse virkelig bidrager med. Der er en helt særlig stemning, når kolleger og samarbejdspartnere fra alle landsdele samles over fadøl og faglighed. I branchen har vi nemlig meget mere til fælles end bare gulve. Vi har et helt unikt sammenhold, siger Jacob Storm.

Planen er derfor også, at Gulvmessen 2023 vanen tro bliver en begivenhed, der både tilgodeser det festlige og det faglige og med et væld af velsmagende mad og kolde drikke.

– Vi glæder os til at endnu engang at være katalysator for gulvbranchens årlige højdepunkt og forene kolleger og leverandører til en underholdende og lærerig dag, afslutter Jacob Storm.

Messen foregår torsdag den 25. maj kl. 09:00 - 16:00 hos Scandinova Søborg på Transformervej 10.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084