23948sdkhjf

Skifter chefkasket ud med direktørtitel

Elnaz Ehsani skifter titlen som klima- og bæredygtighedschef hos Bygma ud med rollen som direktør på området. 

Byggekæden Bygma har været en tur i egne rækker for at finde sin nye klima- og bæredygtighedsdirektør. Elnaz Ehsani er tiltrådt stillingen pr. 1. maj, efter at have varetaget rollen som koncernens klima- og bæredygtighedschef siden september 2020.

Koncernchef i Bygma Gruppen, Peter H. Christiansen, kalder i en pressemeddelelse Elnaz Ehsani for det naturlige valg og peger på, at udnævnelsen som direktør er en anerkendelse af hendes indsats og virksomhedens skabte resultater inden for klima og bæredygtighed.

- Hun er en af de afgørende årsager til, at vi i dag står stærkt i vores bestræbelser med at være på forkant med kundernes behov for professionel og kvalificeret sparring inden for ansvarligt byggeri, siger Peter H. Christiansen.

Vi ønsker at være håndværkernes foretrukne sparringspartner, og vi har set det som vores ansvar at understøtte dem på bedst mulig vis, så de alle er gearet til at investere i bæredygtig vækst og den grønne omstilling Elnaz Ehsani, klima- og bæredygtighedsdirektør

SMV’erne og de ny klimakrav

Med 2023 fulgte en række nye klimakrav i bygningsreglementet med det formål at nedsætte udledning af CO2 og andre drivhusgasser – understøttet af et krav om LCA-beregninger for nye byggerier.

Krav til klimadokumentation

Fra 1. januar 2023 er der indført en række klimakrav i bygningsreglementet for at nedsætte udledningen af CO2 og andre drivhusgasser fra byggeri. Det betyder bl.a., at der for nye byggerier fremadrettet skal laves en klimaberegning for bygningens klimapåvirkning (populært kaldet en ”LCA-beregning”. LCA står for LivsCyklusAnalyse.

Kravet om LCA-beregning gælder for alt nybyggeri og kravet indføres i reglementet på samme vis som de allerede gældende tekniske krav til f.eks. energi og sundhed. Det betyder også, at klimaberegningen skal indgå som en del af færdigmeldingen til kommunen.

Formålet med kravet er at synliggøre, hvordan en bygning igennem sin levetid påvirker klimaet, når der ses på den samlede livscyklus fra design og drift. Dermed skal kravet motivere og understøtte den enkelte bygherre til at træffe klimabevidste valg for sit byggeri, så den samlede udledning fra byggeriet nedbringes.

Kilde: DI Byggeri

Den nye virkelighed har for mange af byggebranchens SMV’er skabt usikkerhed over reglerne for bæredygtig dokumentation. Det har Bygma, anført af Elnaz Ehsani, arbejdet målrettet med at afhjælpe gennem deres professionelle dokumentationsplatform ProffDok og undervisning.

- Usikkerheden har blandt mange SMV’er været stor, blandt andet hos håndværksmestrene, fordi der mangler information og klare retningslinjer i forbindelse med eksempelvis mindre byggesager, siger hun i samme pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi ønsker at være håndværkernes foretrukne sparringspartner, og vi har set det som vores ansvar at understøtte dem på bedst mulig vis, så de alle er gearet til at investere i bæredygtig vækst og den grønne omstilling, siger Elnaz Ehsani.

Vi har brugt de seneste år på at uddanne medarbejdere og kunder, samt forstå kundernes behov i værdikæden og skabe et professionelt dokumentationsværktøj, der sparer kunderne for utrolig meget tid og besvær Elnaz Ehsani, klima- og bæredygtighedsdirektør

Den nye klima- og bæredygtighedsdirektør forklarer, at Bygma blandt flere konkrete tiltag har holdt klimaseminarer for landets håndværkere, ligesom de har oprustet markant i form af bæredygtighedskonsulenter i alle landsdele. Endelig har Bygma lanceret et bæredygtigt univers, der effektivt og hurtigt give håndværkerne overblik over gældende lovkrav og ansvar i bæredygtige byggeprocesser.

Dokumentation og viden

Elnaz Ehsani, der er uddannet civilingeniør fra DTU med speciale i energi og indeklima, har som klima- og bæredygtighedschef drevet og i høj grad defineret den bæredygtig dagsorden hos Bygma Gruppen.

Det arbejde er hun både glad og stolt over at skulle fortsætte med.

- Vi har brugt de seneste år på at uddanne medarbejdere og kunder, samt forstå kundernes behov i værdikæden og skabe et professionelt dokumentationsværktøj, der sparer kunderne for utrolig meget tid og besvær, siger hun og udtrykker glæde til at fortsætte indsatsen med sin nye titel.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096