FSC Design Award: Oplevelser i Beijing
Efter en begivenhedsrig uge på værkstedet er det blevet tid til et break i Beijing, inden turen går videre.
Men tilbage i Beijing bliver der lagt mærke til et par danske piger med en hovedbeklædning, som ellers kun bæres af markarbejdere og andre, som arbejder udendørs i sol og regn. Det resulterede i, at ekstraordinært mange billeder blev taget - enten i smug eller ved at nogen kom hen og bad om et gruppebillede.
De besøger Den Forbudte By, hvor man må arbejde sig igennem et hav af paraplyer og mennesker for at komme til. Inden for murene ligger kejserens forbudte palads. Her var det kun særligt udvalgte, som måtte komme. Livet bag de røde mure var for almindelige kinesere forbundet med stor mystik og overtro. Rygtet siger, at end ikke Mao turde betræde byen, da han tiltrådte, men hans portræt pryder den ikoniske Sydindgang.
Den kinesiske mur
Når turen går til Beijing er et besøg på den kinesiske mur uundgåeligt. Anne, Sanne og resten af den danske FSC-delegation klatrer ad de mange trin på en diset, men klar, eftermiddag. De kan se bjerge, så langt øjet rækker, og de kan se muren sno sig som en slange over dem.
Muren er bygget over næsten 2.000 år og er 6.000 km i længden. Tæller man alle forgreninger med, så er den samlede mur på omkring 35.000 km. Kineserne kalder også muren for verdens største gravplads, fordi så mange er døde under tilblivelsen af den. I gennemsnit vurderer man, at én person er død om dagen pga. udmattelse eller ulykker på muren under dens opførelse.
Til gengæld er man ifølge Mao en helt, hvis man har besøgt den kinesiske mur. Turen ned fra muren igen foregår til alles begejstring på en stålrutsjebane med små metalslæder på.
Der bliver desuden tid til at se andre dele af byen; fx det olympiske stadion ”Reden”, og senere får de en tur på et ældre ægtepars elcykel.
Herefter går turen med fly nordpå, tæt på Rusland, Mongoliet og Nordkorea. Her bliver danskerne budt velkommen af chefen for Muling Fores Bureau med en fin middag. De næste dage står på skovtur.
FAKTA: FSC Design Award og rejsen
Med det kombinerede altanbord og tørrestativ ”DryUnder” vandt de to arkitektstuderende, Anne Nørbjerg og Sanne Kyed, FSC Design Award 2012. Præmien var en rejse til Kina, hvor Anne og Sanne blandt andet skal udforme en prototype af deres vinderdesign på et lokalt værksted. I samarbejde med FSC Danmark vi dagligt berette om deres oplevelser her på Wood Supply.
FSC Design Award er en designkonkurrence for alle landets design- og arkitektstuderende. Det er 7. år i træk, at FSC Danmark sender vinderen af FSC Design Award på en rejse til en FSC-certificeret skov et sted i verden. Formålet er at vise, hvordan FSC gør en forskel for skov, dyr og mennesker, og hvordan valget af bæredygtigt træ har stor indflydelse på skoven og dens indbyggere.