23948sdkhjf

FSC Design Award: Farvel til Kina

Vinderne af FSC Design Award 2012, Anne Nørbjerg og Sanne Kyed, er nået til vejs ende på rejsen rundt i Kina.
Turen er slut, to uger med rejse i Kina fra syd til nord og fra FSC-træ til produkt er slut. Deb danske delegation har lært en masse om kinesisk kultur og om det at arbejde med FSC og bæredygtighed i et land på vej frem imod et forbrugssamfund.

Vi runder af med Anne og Sannes bedste oplevelser fra turen, samt med deres bud på en række gode råd til at arbejde i Kina.

Bambusskov
Turen startede ud med et besøg i en FSC-bambusskov, hvor Anne og Sanne mødte Mr. Ximen, der havde en stor passion for bambus og FSC. For pigerne var det en spændende oplevelse at se, hvordan materialet i deres vinderdesign ”DryUnder” egentlig dyrkes.

Tilblivelsen af en prototype
Herefter skulle pigerne lave en prototype af deres tørrebord på Mr. Ximens FSC-værksted. Det bød på en række udfordringer, men det endte ud med en fin prototype, mens Anne og Sanne samtidig lærte en masse om kinesisk kultur, og hvad der skal til for at samarbejde.

Oplevelser i Beijing
Det blev også til et lille break i Beijing, hvor Anne og Sanne besøgte Den Forbudte By, den kinesiske mur og meget andet – og her fik de også tid til at reflektere lidt over turens oplevelser inden turen gik videre.

Mødet med Muling Forest Bureau
Anne og Sanne fik følgeskab af Jonas Engberg fra Ikea Danmark, da de mødte Muling Forest Bureau, som har et FSC-skovområde. Her kom pigerne helt tæt på naturen og lært lidt om, hvad det vil sige at drive en FSC-skov.

Besøg hos Ikea-fabrik
Den sidste del af turen bød på et besøg hos en Ikea-fabrik, hvor pigerne fik indsigt i en FSC-produktion. Dermed fik de hele oplevelsen – fra FSC-træet stod i skove til endeligt produkt.

FAKTA: FSC Design Award og rejsen
Med det kombinerede altanbord og tørrestativ ”DryUnder” vandt de to arkitektstuderende, Anne Nørbjerg og Sanne Kyed, FSC Design Award 2012. Præmien var en rejse til Kina, hvor Anne og Sanne blandt andet skal udforme en prototype af deres vinderdesign på et lokalt værksted. I samarbejde med FSC Danmark vi dagligt berette om deres oplevelser her på Wood Supply.

FSC Design Award er en designkonkurrence for alle landets design- og arkitektstuderende. Det er 7. år i træk, at FSC Danmark sender vinderen af FSC Design Award på en rejse til en FSC-certificeret skov et sted i verden. Formålet er at vise, hvordan FSC gør en forskel for skov, dyr og mennesker, og hvordan valget af bæredygtigt træ har stor indflydelse på skoven og dens indbyggere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078